sygdomsklassifikation

Sygdomsklassifikation, inddeling af sygdomme efter diagnose (se nosografi). En sygdomsklassifikation er opdelt i større grupper, fx infektionssygdomme, kræft, sygdomme i bestemte organer, medfødte sygdomme og ulykker. Hver gruppe er atter inddelt i et antal diagnoser, som er abstraktioner, der beskriver sygdomme, ikke syge mennesker.

Internationalt standardiserede sygdomsklassifikationer er nødvendige for at kunne følge udviklingen i forekomst af sygdomme, der spredes globalt, fx pga. miljøforhold eller smitte. De har også betydning, fordi lægemidler og teknologier udvikles og udbydes internationalt.

I sygehusvæsenet bruges 10. revision af WHOs diagnoseklassifikationssystem (International Classification of Diseases, ICD-10) fra 1992, som blev indført i Danmark i 1993. Hver diagnose er beskrevet med nogle symptomer og biologiske fund. Når et sygdomsbillede hos en konkret person kan tildeles en diagnose, betyder det, at viden om årsag, behandling og forløb kan baseres på erfaringer fra tilsvarende tilfælde. Inden for psykiatri har revisionen af diagnoseklassifikation medført de største ændringer.

Diagnoserne i ICD-10 anvendes på sygehuse og er uegnede til udtømmende at beskrive forholdene i almen lægepraksis. Her anvendes derfor desuden International klassifikation for den primære sundhedstjeneste. Hermed kan patientkontakter klassificeres efter henvendelsesklage, symptom, diagnose, forebyggelse, behandling, resultater af undersøgelser, administrative procedurer samt henvisninger. Se sundhedsstatistik.