Lægeerklæring, lægeattest, skriftlig erklæring om en persons helbredstilstand, sygdom eller andre lægelige forhold. I henhold til Autorisationslovens § 20, stk. 1 skal lægen ved udfærdigelse af en lægeerklæring udvise omhu og uhildethed. Lægen skal således være en objektiv opmand mellem den person, erklæringen drejer sig om, og den instans, som begærer erklæringen.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse fastslår, at lægeerklæringer er retslige dokumenter, og fastsætter krav, der bl.a. specificerer sprogbrug, samt at man skal kunne skelne mellem lægens egne iagttagelser og oplysninger fra andre. Ordentligvis bør erklæringen ikke afgives uden personens samtykke.

Lægeerklæringer anvendes, hvis en helbredsundersøgelse skal dokumentere, at en person opfylder visse helbredsmæssige krav, fx ved erhvervelse af kørekort (se kørekort (helbredskrav)). Desuden ved forsikringsselskabers bedømmelse af personskader, ved ansøgning om helbredsbetinget førtidspension eller hjælpemidler samt ved attestation af sygefravær (sygemelding).

Lægeerklæringer rekvireres i mange tilfælde, hvor der er manglende tillid mellem to parter, fx ved sygefravær eller skilsmisseproblemer.

Hvis en lægeerklæring afgives på et for løst grundlag, eller hvis lægens uhildethed drages i tvivl, kan sagen forelægges Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig