Helbredsundersøgelse, undersøgelse foretaget for at bedømme en persons eller en gruppes sundhedstilstand. Helbredsundersøgelsen kan udføres med henblik på en lægeerklæring, der klargør, om en person opfylder visse helbredsmæssige krav til fx at få kørekort, blive soldat, tegne forsikring, blive optaget i pensionskasse, opnå ansættelse på en bestemt arbejdsplads eller opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension pga. helbredsmæssige forhold. Formålet med denne type helbredsundersøgelser er bl.a. at sikre den enkelte selv mod unødig overlast, at sikre andre mennesker (fx ved flypilotundersøgelser), at alle begynder på lige fod i en pensionskasse, at firmaer ikke ansætter personer, som dårligt tåler det pågældende arbejdsmiljø, samt at sikre og kontrollere adgangen til visse ydelser, fx førtidspension.

En anden type helbredsundersøgelse gennemføres for at hjælpe personen til et bedre helbred. Sådanne undersøgelser foretages hovedsagelig af alment praktiserende læger og kan bestå i lægeundersøgelse og en samtale om helbredsforhold og levevis samt en vejledning, som understøtter personens helbredsresurser. Lægeundersøgelsen skal afdække faktorer, som kan forbindes med en øget risiko for sygdom og fejludvikling. Sådanne undersøgelser blev indført ved lov i Danmark for gravide (1945; se fødsel (samfundsmedicinske aspekter)) og børn (1946) og er siden udbygget, navnlig for ældre.

Helbredsundersøgelser kan desuden indgå i befolkningsundersøgelser, se epidemiologi.

Endelig kan en helbredsundersøgelse være et led i tidlig opsporing af skjulte sygdomme (se screening (samfundsmedicin)). Videnskabelige undersøgelser af denne type helbredsundersøgelser har indtil videre vist, at kun få screeningsprogrammer har værdi, idet der ofte er for stor risiko for at udpege raske personer som syge (falsk positive) og syge personer som raske (falsk negative). I Danmark anbefales sådanne undersøgelser bl.a. som led i screening for forstadier til livmoderhalskræft og i form af mammografi til undersøgelse af brystkræft.

Børneundersøgelser

udføres i Danmark, når barnet er 5 uger, 5 mdr., 1, 2, 3, 4 og 5 år gammelt. De foretages af familiens læge og ledsages af et vaccinationsprogram. Desuden foretager kommunalt ansatte læger (tidl. benævnt skolelæger) undersøgelse i første og i niende skoleår. Ved undersøgelserne vurderes barnets trivsel, vækst og udvikling. De enkelte undersøgelser og emnerne for lægens vejledning og rådgivning af forældrene afpasses efter barnets alderstrin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig