Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, der indebærer forstyrrelser i tænkning, følelser og sansninger, hvorved måden verdenen opfattes på ændres. Symptomerne varierer fra person til person, men der er alligevel visse fællestræk, der kan bl.a. indebære psykotiske symptomer, såsom vrangforestillinger og hallucinationer, negative symptomer, tankeforstyrrelser og kognitive vanskeligheder, fx vanskeligheder med at huske og holde koncentrationen. I Danmark er ca. 30.000 mennesker diagnosticeret med skizofreni. Den primære behandling for skizofreni er medicinsk, og mange formår at leve et godt liv med sygdommen, hvor uddannelsesforløb og arbejde kan opretholdels under hensyntagen til symptomerne og den rette behandling.

Faktaboks

Etymologi
Ordet skizofreni kommer af græsk schizein 'spalte' og phren 'sind' og betegner dermed den splittelse af tanker, følelser og adfærd, som sygdommen medfører.

Forekomst

Skizofreni er en forholdsvis sjælden lidelse, hvor livstidsrisikoen for at udvikle sygdommen er ca. 1 procent. Sygdommen findes over alt i verden og i Danmark lever op mod 30.000 mennesker med diagnosen. Gennem de sidste to årtier er der set en stigning i antallet, der diagnosticeres med skizofreni i Danmark, hvilket bl.a. skyldes tidligere opsporing og bedre udredning, men formodentlig også en reel stigning i antallet af sygdomstilfælde. Sygdommen bryder ofte ud i de tidlige voksenår, og de fleste diagnosticeres, før de fylder 30 år. Symptomerne kan også opstå både senere og tidligere end de tidlige voksenår, men det er mere sjældent. Børn helt ned til syv år kan få sygdommen, men det er yderst sjældent før 10-årsalderen. Ca. 20 procent af skizofrenidiagnoserne i Danmark stilles på børn og unge under 18 år. Sygdommen kommer typisk snigende over en længere periode med gradvis optrapning af symptomer og samtidig funktionsfald.

Skizofreni hos hhv. mænd, kvinder og børn

Sygdommen er sandsynligvis lidt hyppigere hos mænd end kvinder, og symptomerne opstår ofte senere hos kvinder. Generelt rammes mænd hårdere af sygdommen med større funktionstab til følge. Tal fra nye registerundersøgelser lavet i Danmark tyder dog på, at kønsfordelingen er anderledes hos børn og unge, hvor flere piger end drenge diagnosticeres med skizofreni.

Skizofrenis faser og forløb

Forløbsstudier, der har fulgt grupper af patienter over tid, viser ofte meget varierede patientforløb. Skizofreni anses hovedsageligt som en episodisk sygdom bestående af psykotiske episoder adskilt af perioder med bedring (remission). Nogle patienter bliver fuldstændig raske og kan leve normale liv, andre får periodiske udbrud af sygdommen og atter andre får en kronisk forløb.

Skizofreni opdeles typisk i fire faser, hhv. den præmorbide, den prodromale, den psykotiske og den postpsykotiske fase. Den præmorbide fase er perioden før sygdommen opstår. Den prodromale fase betegner perioden på vej ind i sygdommen, altså umiddelbart inden den egentlige sygdom med kliniske symptomer begynder. I denne fase ses typisk vage og uspecifikke symptomer samt begyndende funktionsfald med tendens til social isolation, vanskeligheder med at leve op til sociale normer, afvigende adfærd eller underlige opfattelser, men disse er ofte uspecifikke og måske forbigående. I den psykotiske fase bliver symptomerne mere tydelige og så alvorlige, at de medfører væsentlig funktionsfald og behov for akut behandling og muligvis indlæggelse. Den psykotiske fase følges ofte af en postpsykotisk fase, hvor symptomerne klinger af og er mindre udtalte.

Skizofrenis årsag

Der er bred enighed om, at sygdommen oftest forårsages af et kompliceret samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, og der er sandsynligvis mange forskellige årsager til, at nogle mennesker udvikler skizofreni.

Genetiske årsager til skizofreni

Forskning har vist, at der er en stærk genetisk komponent i risikoen for at udvikle skizofreni. Livstidsrisikoen for at udvikle sygdommen er omkring en procent i almenbefolkningen, og denne risiko stiger til omkring 15–20 procent, hvis blot en forældre har sygdommen og til omkring 40–50 procent, hvis begge forældre er diagnosticerede. Derudover har tvillingestudier konsekvent påvist en heritabilitet (andel af variansen, der skyldes genetik) på ca. 80 procent. Genetikken er dog kompleks, og der er ikke fundet enkelte gener, der kan forklare, at en person udvikler skizofreni. Derimod er formentligt flere end 100 forskellige gener involverede, som tilsammen disponerer til en underliggende sårbarhed for at udvikle sygdommen.

Miljømæssige faktorer

Det at skizofreni ikke altid rammer begge tvillinger i et enægget tvillingepar, som i udgangspunkt deler 100 procent af deres gener, understreger vigtigheden af miljømæssige påvirkninger. Forskning har identificeret mange faktorer, der øger risikoen for senere udvikling af skizofreni, herunder fødselskomplikationer (fx iltmangel under fødslen), lav fødselsvægt, rygning under graviditeten, at vokse op i en storby, traume i barndommen og misbrug af cannabis. Effekterne af de individuelle faktorer er dog forholdsvis små, og det er derfor sandsynligt, at genetiske og flere miljømæssige faktorer kumulerer over tid og gradvist, i samspil, øger risikoen for at udvikle skizofreni.

Skizofreni og hjernen – neurobiologiske forandringer

Det er forskningsmæssigt velunderbygget, at der ved skizofreni er neurobiologiske forandringer, dvs. ændringer i hjernens struktur og opbygning. Ændringerne i hjernen er påvist på gruppeniveau og kan derfor ikke bruges diagnostisk, da forandringer i den enkelte hjerne ikke kan adskilles fra normal variation. Samme strukturelle forandringer kan også forekomme ved andre neurologiske og psykiatriske lidelser, og er altså ikke specifikke for skizofreni.

Det mest velunderbyggede fund ved skizofreni er forstørrede ventrikler, altså hjernens system af hulrum, der indeholder cerebrospinalvæske.

Forandringer i grå substans

Den totale mængde grå substans (hjernevævet) hos personer med skizofreni er i gennemsnit fire procent mindre end hos personer uden sygdommen. Forandringer i mængden af grå substans ses primært i hjernens pandelap (frontallap), anterior cingulate cortex, tindingelappen (temporallap) og hippocampus. De største forandringer ses hos personer med kroniske skizofreniforløb, men studier af personer i den tidlige fase af sygdommen, som aldrig har været i behandling med antipsykotisk medicin, viser ligeledes reduktion af grå substans, dog i mindre grad.

Forandringer i hvid substans

Studier af forbindelserne (ledningsbanerne) mellem forskellige hjerneområder viser også ændringer hos patienter med skizofreni. Der er observeret ændringer i integriteten af den såkaldte hvide substans, og de mest konsistente forandringer ses ved frontale, frontotemporale og frontolimbiske hjernenetværk.

Ændringer i hjernens funktion

Udover strukturelle forandringer ses også ændringer i hjernens funktion ved skizofreni. Et hyppigt fund er såkaldt hypofrontalitet, hvor der ved MR-scanning ses mindre aktivitet i præfrontale områder (den forreste del af hjernen), mens personen ved skizofreni udfører forskellige opgaver. Disse områder har bl.a. betydning for planlægning og udførsel af forskellige opgaver. Derudover er der observeret forstyrrelser i hjernens belønningssystem hos personer med skizofreni.

Forstyrrelser i hjernens signalstoffer

Siden opdagelsen af antipsykotisk medicin (antipsykotika) har det været kendt, at dopamin spiller en væsentlig rolle i skizofreni, da denne type af medicin er udviklet til at påvirke dopaminsystemet. Nyere studier tyder dog på, at dopaminhypotesen er en for forsimplet forståelse af skizofreni og at andre neurotransmittere, fx glutamat og GABA hos nogle personer også spiller en rolle i patofysiologien.

Historisk baggrund

Emil Kraepelin var den første til at beskrive skizofreni som en særskilt psykisk lidelse i 1887, under betegnelsen dementia praecox, der betyder tidlig demens. Eugen Bleuler introducerede i 1911 betegnelsen skizofreni. Det er en misforståelse, at personer med skizofreni har to eller flere personligheder, som det ses ved personlighedsspaltning eller multiple personligheder. Betegnelse skizofreni dækker i stedet over den splittelse af adfærd, tanker og følelser, der karakteriserer sygdommen.

Skizofreni som en udviklingsforstyrrelse

Historisk set har der været forskellige opfattelser af skizofreni. I litteraturen optræder fortsat en debat om, hvorvidt skizofreni skal anses som en udviklingsforstyrrelse eller en degenerativ lidelse. En udviklingsforstyrrelse indebærer en afvigende udvikling fra begyndelsen, hvilket betyder, at personen aldrig når samme udviklingsniveau som raske. En degenerativ lidelse medfører derimod gradvis forværring af funktioner, der hidtil har fungeret normalt. Skizofreni er en yderst kompleks lidelse, men der er aktuelt overvejende evidens for, at sygdommen indebærer tidlige udviklingsforstyrrelser i hjernen. Det ofte lange tidsrum mellem de tidlige udviklingsmæssige forstyrrelser og debuten af kliniske symptomer, kan i følge den såkaldte udviklingshypotese forklares ved, at de hjernemæssige forandringer resulterer i et øget sårbarhed for senere påvirkninger af både biologisk, psykologisk og social karakter.

Symptomer på skizofreni

Der skelnes mellem forskellige kategorier af symptomer ved skizofreni. Betegnelsen positive symptomer dækker over symptomer, som lidelsen tilfører patienten, hvorimod negative symptomer betegner fraværet af en række normale funktioner. Derudover oplever mange personer med skizofreni kognitive vanskeligheder og subjektive selvforstyrrelser. Der er stor variation i forekomsten og intensiteten af de forskellige symptomer fra person til person.

Positive symptomer ved skizofreni

Positive symptomer kaldes også psykotiske symptomer og indebærer hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser og katatoni.

Hallucinationer

Hallucinationer kan ramme alle sanser, herunder syns- eller hørelsesoplevelser, hudfornemmelser og smags- eller lugtoplevelser. Den mest almindelige form for hallucination ved skizofreni er hørelseshallucinationer, hvor personen fx hører stemmer, som ingen andre kan høre, eller hører en tanke højt inde i hovedet. Stemmer kan opleves som om de løbende kommenterer på personens adfærd eller udseende, ofte i negative vendinger. Stemmer der taler direkte til personen og beordrer til at udføre bestemte handlinger (fx selvmord) kan også forekomme.

Vrangforestillinger

Vrangforestillinger er fejlagtige forestillinger, som personen fastholder på trods af information om forestillingernes manglende rigtighed. Det er vigtigt at fremhæve, at disse forestillinger ikke deles af andre, dvs. de er private. Tilsyneladende tilfældige oplevelser kan fx tolkes som værende del af et komplot mod personen, eller personen kan have en fornemmelse af, at radio eller TV sender beskeder direkte målrettet mod sig.

Vrangforestillinger kan sommetider have en karakter, der gør, at de for andre virker mulige, og derfor ikke umiddelbart bliver opfattet, som udtryk for en alvorligt psykisk lidelse. Dette kan fx være en overbevisning om, at have en alvorlig fysisk sygdom eller at blive bedraget af en partner. Andre gange kan vrangforestillingerne fremstå mere påfaldende, så mistanken om sygdom hurtigt vækkes hos andre. Eksempler på sådanne bizarre vrangforestillinger er, at personen fx pludselig mener, at være blevet kidnappet af rumvæsener, eller i løbet af natten har fået installeret en radiosender i kroppen. Nogen kan også opleve sig selv som direkte styret af udenforstående kræfter.

Tankeforstyrrelser

Formelle tankeforstyrrelser indebærer forstyrrelser i, hvordan man tænker. Tænkningen kan fx fremstå vag, ustruktureret eller desorganiseret, så det kan være vanskeligt for andre at forstå, hvad personen siger. Nogle kan benytte privat logik, som ikke giver mening for andre, bruge almindelig ord i en privat betydning eller ligefrem danne helt nye ord (neologismer).

Katatone symptomer

Katatone symptomer er en række forstyrrelser af kropslige bevægelser, fx stereotypt gentagne formålsløse bevægelser eller hvor personen ikke bevæger sig og sidder stivnet i timevis i særlige stillinger.

Negative symptomer ved skizofreni

De negative symptomer er ofte de mest invaliderende for personer med skizofreni. Symptomgruppen af negative symptomer indebærer bl.a. nedsat energi, sløvhed, træghed (langsomme bevægelser og tanker), initiativløshed og passivitet, tom eller formålsløs adfærd og sprogfattigdom. Nogle personer oplever manglende lystfølelse (anhedoni) eller ligegyldighed (apati) eller afstumpethed. Andre vigtige symptomer indebærer affladning af følelseslivet, synken ind i sig selv og social tilbagetrækning. Tilstedeværelsen af negative symptomer resulterer ofte i manglende engagement i dagligdagens gøremål og kan sommetider føre til forsømmelse af personlig hygiejne, hvilket ofte fejlagtigt tolkes af omgivelserne som udtryk for dovenhed eller uopdragenhed. De negative symptomer er ofte sværere at behandle, fordi medicin ikke virker særligt godt på disse, og er derfor indikatorer for en dårligere prognose.

Kognitive vanskeligheder ved skizofreni

Størstedelen af patienter med skizofreni oplever vanskeligheder inden for alle kognitive domæner, såsom nedsat koncentration, psykomotorisk hastighed, opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner (bl.a. evne til planlægning, mental fleksibilitet, impulskontrol og selvmonitorering), og disse vanskeligheder hænger sammen med ændringer i hjernens struktur og funktion. Derudover ses ofte udtalte forstyrrelser i social kognition, altså de kognitive funktioner der er nødvendige for at kunne indgå i sociale interaktioner, fx emotionsgenkendelse (at kunne aflæse andres følelser), mentalisering (at kunne tolke andres indre mentale tilstand og intentioner) og evnen til at forstå sociale koder og konventioner (fx hvordan man opfører sig på en restaurant eller hos lægen). Meget forskning tyder efterhånden på, at kognitive vanskeligheder skal anses som et kernesymptom ved skizofreni og ikke blot som sekundære effekter til den kliniske tilstand eller medicinering. De kognitive forstyrrelser er ofte til stede længe inden de psykotiske symptomer opstår, og graden af kognitive vanskeligheder ved sygdomsdebut er den bedste indikator for prognosen. Kognitive vanskeligheder forbedres desværre ikke af den nuværende medicinske behandling, men kan i nogen grad bedres ved genoptræning med såkaldt kognitiv remediering.

Subjektive selvforstyrrelser

Beskrivelsen af selvforstyrrelser ved skizofreni udspringer fra en lang tradition inden for den tyske psykiatri. Disse symptomer kan være til stede tidligt i livet, men efter sygdomsdebut overskygges de ofte af ovennævnte psykotiske symptomer. Subjektive selvforstyrrelser inddeles i forskellige domæner. Et eksempel kan være forstyrrelser af selvbevidstheden, hvor personen oplever en følelse af at være anderledes og dermed ikke passer ind i verdenen. Der kan også være en oplevelse af at mangle en indre kerne, eller at omverdenen føles uvirkelig eller fremmed (derealisation). Derudover kan der være tab af common sense-forståelsen, hvor dagligdags gøremål mister deres betydning og ikke længere føles selvfølgelige. Et eksempel på subjektive selvforstyrrelser er at miste fornemmelsen af, hvad der hører til personen selv, og at det dermed er svært at afgrænse egne følelser og tanker fra andres, og nogle kan ligefrem få en oplevelse af at smelte sammen med andre (transitivisme). Et andet eksempel er solipsisme, hvor personen føler sig som centrum eller omdrejningspunkt for alt, hvad der sker i verden.

Diagnosen skizofreni

Diagnosticering af skizofreni baseres på systematiske samtaler gerne med både patient og pårørende, hvor symptomer og adfærd kortlægges. I mange tilfælde også ved døgnobservation under indlæggelse. I undersøgelserne af omfanget og alvorsgraden af symptomerne, kan semistrukturerede interviews og gradueringsskalaer anvendes i samtalerne. World Health Organization’s sygdomsklassifikationssystem, ICD-10, er grundlaget for diagnostik af alle psykiske lidelser i Danmark. Skizofreni indgår i et spektrum af sygdomme, der også indebærer skizoaffektiv lidelse, paranoide psykoser, skizotypi samt akutte og forbigående psykoser. Diagnosticering af skizofreni baseres på tilstedeværelsen af positive og negative symptomer og der lægges særligt vægt på de såkaldte førsterangssymptomer. For at stille diagnosen skizofreni skal de typiske symptomer have været til stede i mindst en måned og skal have ført til en væsentlig forringelse af dagligdagsfunktioner, fx arbejds- og skolepræstationer, opretholdelse af sociale relationer eller personlig hygiejne. Derudover skal organisk betingede psykiske lidelser, stofudløst psykose og skizoaffektiv lidelse, hvor udtalte depressive eller maniske symptomer går forud for de psykotiske symptomer, udelukkes.

Kognitive vanskeligheder er aktuelt ikke en del af de formelle diagnosekriterier, men med den kommende udgave af sygdomsklassifikationssystemet, ICD-11, bliver det muligt at specificere graden af kognitive vanskeligheder ved skizofreni. Kognitive vanskeligheder undersøges gennem neuropsykologiske tests, som typisk udføres af at psykolog.

Typer af skizofreni

Da symptomerne på skizofreni kan variere meget fra person til person, inddeles skizofreni sommetider i undertyper, der er baseret på de mest fremtrædende symptomer for den enkelte person, herunder bl.a. paranoid skizofreni, hebefren skizofreni, kataton skizofreni og simpel skizofreni.

Behandling af skizofreni

Behandling af skizofreni baseres på en intensiv tværfaglig indsats, typisk med deltagelse af psykiatere, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter m.fl., og kan foregå både under indlæggelse på en psykiatrisk hospitalsafdeling eller ambulant. Opdagelsen af antipsykotika i 1950’erne har medført, at langt flere psykotiske patienter har fået en markant forbedret livskvalitet og mulighed for reintegration i samfundet, hvor hospitalsindlæggelser kun er nødvendige i akutte faser af sygdommen eller i særligt komplicerede tilfælde. Indlæggelse kan også være nødvendig for at afværge fx selvmordsfare.

Medicinsk behandling af skizofreni

Den medicinske behandling med antipsykotika virker bl.a. ved at blokere dopaminreceptorerne, og dermed dæmpe de positive symptomer ved skizofreni, fx hallucinationer. Den medicinske behandling med antipsykotika har desværre betydeligt ringere effekt på de negative og kognitive symptomer. Prognosen kan forværres, hvis den medicinske behandling pludselig afsluttes eller afsluttes for tidligt. Flere af præparaterne kan gives i depotform, hvor det frigives gradvist. Dette indebærer den fordel, at en måske ambivalent patient ikke hver dag skal tage stilling til sin behandling, fordi depotinjektionen virker i flere uger. Desuden vil den samlede dosis medicin, som patienten modtager blive mindre. Undersøgelser viser også, at dødeligheden af sygdommen er mindre ved depotbehandling.

Psykologisk og social behandling af skizofreni

Den medicinske behandling kan danne grundlag for, at der gennem psykologisk og social indsats (psykoedukation, kognitive træning, socialfærdighedstræning og miljøterapi) kan arbejdes på at modvirke følgerne af symptomerne. Psykoedukation er undervisning af personen i egen sygdom, for at øge indsigten i egne vanskeligheder og dermed blive bedre til at mestre livet med skizofreni. Et vigtigt element i denne behandling er øge personens viden om tidlige tegn på en psykotisk episode, således at øget støtte og behandling kan igangsættes hurtigt. Samtaleterapi af støttende karakter kan hjælpe til at bearbejde smertefulde oplevelser forbundet med psykotiske episoder og give værktøjer til at ændre tanke- og handlemåder, mens social færdighedstræning og kognitive træning kan være med til at øge funktionsniveauet.

Prognose

Flere faktorer er væsentlige for prognosen, fx tidlig debut af sygdommen (før 18 år), længere varighed af ubehandlet psykose og dårlig sygdomsindsigt, som kan forværre prognosen. Hurtig diagnosticering og dermed tidligere indsættende behandling er dermed væsentligt for at forbedre sygdomsforløbet. Sygdomsforløb hvor der er mange negative symptomer og formelle tankeforstyrrelser har ofte en dårligere prognose sammenlignet med sygdomsforløb, hvor symptombilledet er præget af affektive og psykotiske symptomer. Derudover er patientens præmorbide kognitive, emotionelle og sociale funktionsniveau vigtige prognostiske markører. Kvinder oplever ofte lidt senere sygdomsdebut og mildere sygdomsforløb sammenlignet med mænd. En anden meget vigtig prognostisk faktor er, om patienten holder sig fri af misbrug af fx hash og andre stoffer. Stofmisbrug vil således komplicere behandling meget, hvilket ses hos de såkaldt "dobbeltdiagnosepatienter".

Med den rette behandling og hensyntagen til symptomer, kan personer med skizofreni leve et godt liv med sygdommen og fx tage en uddannelse eller arbejde. Studier viser, at ca. 25 procent har et mildt forløb af skizofreni, mens sygdommen for ca. 20 procent vil være af mere kronisk karakter med svær invaliditet. De resterende 55-60 procent har, med den rette behandling, ingen betydelige funktionssvigt, selvom der kan forekomme perioder med tilbagefald og behov for indlæggelse.

Vold og farlighed ved skizofreni

Langt størstedelen af personer med skizofreni er ikke farlige, selvom litteraturen tyder på, at der er en øget sandsynlighed for, at personer med alvorlig psykisk sygdom begår personfarlig kriminalitet, herunder vold, drabsforsøg eller drab.

Voldsepisoder kan dog forekomme, hvis de psykotiske symptomer er udtalte og med tilhørende svær angst. De få, der kan blive voldelige, vil typisk reagere sådan, fordi de i den psykotiske verden føler sig truet, ofte på livet, og derfor føler sig nødsaget til at forsvare sig. Enkelte personer med skizofreni kan blive voldelige, hvis de ikke får den rette behandling mod sygdommen, fordi de fx hører stemmer, der beordrer dem til at udføre den voldelige gerning. De få, der viser vedvarende voldelig adfærd bliver behandlet på retspsykiatriske afdelinger, som er lukkede psykiatriske afdelinger med særligt høj bemanding og grad af sikkerhed. De mest farlige psykisk syge behandles på Sikringsafdelingen i Slagelse.

Læs mere på lex.dk

Eksternt link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig