Gestagenspiralen er T-formet. De øverste arme ligger opadtil i livmoderen. På den lodrette arm findes et depot af hormonet. Nederst er spiralen forsynet med tråde, som hænger ud af livmoderkanalen. Trådene anvendes til at kontrollere tilstedeværelse af spiralen og til at fjerne den med.

.

Gestagenspiral, hormonspiral, T-formet plast-livmoderindlæg, som konstant afgiver gestagent hormon, der påvirker livmoderslimhinden. Den benyttes både som svangerskabsforebyggende middel og til behandling af for kraftige blødninger.

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet gestagenspiral kommer af latin gestatio 'bæren, graviditet' og -gen.

Den kaldes spiral, fordi et af de første livmoderindlæg var formet som en spiral. Se livmoderindlæg og prævention.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig