biopsi

Biopsi, udtagelse af væv eller celler med henblik på diagnose. De enkelte sygdomme har ofte en karakteristisk mikroskopisk struktur, som tillader nøjagtig bestemmelse af sygdommens art og sværhedsgrad. Mikroskopisk undersøgelse af væv, fjernet ved biopsi, er vejledende for valg af behandling og giver mulighed for bedømmelse af udsigterne for helbredelse (prognose, se patoanatomi). Biopsi udtaget før eller under operation kan give oplysning om udbredelse af sygelige processer, især svulster.

Biopsi kan udtages ved at udskære et lille stykke væv, som præpareres, indstøbes i paraffin, skæres i tynde snit og farves (se vævsfarvemetoder).

Præparationen og den mikroskopiske undersøgelse tager sædvanligvis en-to dage. Hvis hurtigt svar er afgørende (fx under operation), kan biopsi præpareres til mikroskopi i løbet af seks-ti minutter (frysesnit). Biopsi kan også foretages med en nål, som stikkes ind i det organ, der ønskes undersøgt. Med nålen kan der udtages et cylinderformet vævsstykke med en diameter på 2 mm (grovnålsbiopsi), som præpareres som ovenfor beskrevet, eller man kan med en tynd nål (diameter under 1 mm) udsuge løsrevne celler, der stryges ud på objektglas og farves (finnåls-aspirationsbiopsi). Undersøgelse af celler i legemsvæsker eller af celler, der er afskrabet fra slimhinder, betegnes ikke biopsi, men celleprøve og tjener samme formål.

Biopsi har fået stor udbredelse i de senere år og er et afgørende led i diagnostik og behandling af mange sygdomme. Mulighederne for at opnå egnede vævsprøver er vokset ved indførelse af især finnålsbiopsi. Med denne kan man vha. billeddannende teknik, fx ultralyd, udtage materiale fra præcist definerede områder i de fleste organer. Desuden har den moderne udvikling af endoskopi (kikkertundersøgelse) gjort det muligt at tage biopsier fra hele tarmkanalen og udførselsgangene fra større kirtler samt fra urinveje og bronkier.

Leverbiopsi udtaget med grovnål har fået stor betydning for diagnosticeringen af leverbetændelse og skrumpelever. Finnålsbiopsi fra leveren anvendes især ved mistanke om svulster.

Nyrebiopsi udtaget med grovnål anvendes til den nøjagtige diagnostik af en række nyresygdomme, især ved akut nedsat nyrefunktion samt ved forekomst af protein og blod i urin.

Såvel leverbiopsi som nyrebiopsi har vist sig værdifuld i behandling af lever- og nyretransplanterede patienter. Diagnostikken af afstødningsreaktioner, som kræver hurtig og intensiv medicinsk behandling, hviler ofte overvejende på biopsiundersøgelser.

Hjertebiopsi foretages med et langt, tyndt kateter, der er indført i et hjertekammer gennem et blodkar. Biopsi tages fra den inderste del af hjertemusklen og den indre hjertehinde. Den giver oplysning om hjertemuskelsygdom og anvendes regelmæssigt efter hjertetransplantation til tidlig diagnose af afstødningsreaktioner.