Åreforkalkning. Fotografi af indersiden af den store legemspulsåre (aorta) efter opklipning ved obduktion. 1 Normal aorta; de runde åbninger er afgange af arterier til bl.a. lever, tarm og nyrer. 2 Aorta med enkelte gule udfældninger af kolesterolholdigt fedt i aortas inderste lag. 3 Sent stadium af åreforkalkning med større og mere dybtgående fedtaflejringer, der flere steder er omdannet til kalkaflejringer.

.

Åreforkalkning, arteriosklerose, kronisk blodkarsygdom, som i den almindeligste form skyldes fedtaflejring i arteriernes vægge. Den danske betegnelse skyldes, at der i sene stadier kommer sekundær aflejring af calciumsalte, men aflejringer af fedtholdige proteiner er sygdommens tidligste og vigtigste komponent. Aflejringerne ligner en fedtet grød (gr. athere), hvorfor sygdommen også kaldes aterosklerose.

Aterosklerose inddrager især den store legemspulsåre (aorta), dennes hovedforgreninger til hoved, arme og ben samt middelstore arterier, fx hjertets, hjernens og nyrernes arterier.

Årsager og udvikling

Aterosklerose udvikles ved et kompliceret samspil af forskellige faktorer. Den vigtigste er forøget koncentration af nogle af blodets fedtholdige proteiner, især de mellemstore lipoproteiner (LDL) med et stort indhold af kolesterol. De trænger gennem arterievæggens indre cellebeklædning (endothel) og aflejres herunder i arterievæggens inderlag (intima). Her iltes de til vævsskadelige frie radikaler, som forårsager en betændelsesreaktion i vævet. Særlige hvide blodlegemer (makrofager) optager det iltede LDL i et forsøg på at eliminere radikalerne.

I dette tidlige stadium, som forekommer hos næsten alle mennesker og ofte kan ses allerede i ung alder, kan fedtet ses som gule striber på arteriens inderside. Da mange af de fedtholdige makrofager går til grunde, findes lipoproteinerne igen frit i vævet som en grågul grød. Ved disse processer frigøres en række signalstoffer, bl.a. vækstfaktorer, og under påvirkning af disse stimuleres blodkarvæggens glatte muskelceller til deling og dannelse af bindevævsfibre, hvorved der fremkommer et fast, aragtigt bindevæv. På dette stadium taler man om et fibrolipoidt plak. Til slut aflejres calciumsalte i plakken.

I plakkens sene stadier mistes endothelbeklædningen, blodplader kommer i forbindelse med det underliggende bindevæv, og en blodpropdannelse kan sættes i gang. De første stadier i form af fedtstriber og tidlige fibrolipoide plaks giver sjældent anledning til symptomer, men når plakken breder sig og bliver tykkere, forsnævres arteriens indre, og der kommer nedsat blodgennemstrømning. Sker dette i hjertets kranspulsårer (koronararterierne), kan der opstå angina pectoris (se hjertekransåresygdomme), og ved nedsat blodgennemstrømning i benenes arterier kommer der smerter i benene ved gang (se blodkarsygdomme).

Komplikationer

Når aterosklerosen er stærkt udviklet, kan der indtræde farlige komplikationer. Plakken kan briste, hvorved de fedtede aflejringer trænger ud i arteriens hulrum, og en blodprop kan afbryde blodforsyningen. I hjertet fører dette til akut myokardieinfarkt, og ved en blodprop i en halsarterie (se carotisstenose) eller en hjernearterie går en del af hjernevævet til grunde (se hjerneblodprop). En tillukning af en arterie til benet kan medføre vævsdød (gangræn), som kræver amputation. En anden komplikation er en lokaliseret udvidelse af arterien (aneurisme). Et aterosklerotisk aneurisme fremkommer især i aorta. Den udtalte plakdannelse her ødelægger det elastiske væv og nedsætter arterievæggens styrke, og blodets pres vil efterhånden medføre en udvidelse. Tilstanden er livsfarlig, da der ved bristning kan fremkomme en kraftig, akut blødning.

Risikofaktorer

Forskellige forhold øger risikoen for udvikling af aterosklerose og dennes komplikationer. Forøget indhold i blodet af lipoproteiner, især LDL, blodtryksforhøjelse, sukkersyge (diabetes mellitus), tobaksrygning og manglende motion er vigtige risikofaktorer. Der kan desuden være genetisk disposition, og mænd rammes oftere end kvinder.

Aterosklerose og dennes følger er den hyppigst forekommende dødsårsag i Danmark, idet næsten halvdelen af alle dødsfald udløses heraf. Risikoen for, at aterosklerose udvikles i alvorlig grad, og at dens komplikationer indtræder, kan reduceres ved diæt eller behandling med lægemidler samt tilfredsstillende behandling af evt. diabetes mellitus eller blodtryksforhøjelse. Rygeophør kan også reducere risikoen for komplikationer betydeligt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig