Klumpfod er en medfødt tilstand, hvor foden er bøjet nedad og vredet indad. Tilstanden medfører spidsfod, hvor anklen er strakt, og hælen er roteret indad. Der opstår derfor vinkeldannelse mellem forfod og hæl, hvor fodryggen vender fremover. På engelsk kaldes tilstanden for clubfoot, altså køllefod, som en golfkølle. Hvis foden belastes i stående stilling, vil den hvile på ydersiden af foden. Uden behandling vil foden efterhånden presses så meget, at fodryggen vender nedad, mens tæerne stritter op i retning mod den anden fod.
Faktaboks
- Også kendt som
-
pes equino-varus congenitus, pes equinovarus adductus, på engelsk clubfoot, på tysk klumpfuss
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.