Hypofyse, glandula pituitaria, hormonproducerende kirtel, der med en stilk sidder på hjernens underside; vejer hos mennesket ca. 0,65 g. Kirtlen er et dobbeltorgan, hvis bageste del, neurohypofysen, udvikles fra mellemhjernen, som hypofysestilken udgår fra. Den forreste del, adenohypofysen, udvikles fra celler i fostrets primitive mund. Disse celler vokser opad og placerer sig i tæt kontakt med neurohypofysen foran denne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hypofyse kommer af hypo- og græsk physis 'vækst, udvækst'.

Neurohypofysen er en del af hjernen og består af nervecellelegemer, der løber fra den ovenforliggende del af mellemhjernen, hypothalamus (se hjerne). Adenohypofysen deles i en forlap og en mellemlap, hos de fleste dyrearter adskilt af et lille hulrum, Rathkes poche. Adenohypofysen består af endokrine kirtelceller, hvis hormoner frigøres til blodkarrene. Adenohypofysens hormonudskillelse reguleres af hypothalamus via overordnede hormoner, der når kirtlen med blodbanen.

Hormoner

Hypofyse. Hypofysen består hos mennesker af en forlap og en baglap. Hos gnavere, fisk og visse andre dyr er der desuden en mellemlap, hvorfra der afgives melanocytstimulerende hormon (MSH). Hos mennesker afgives MSH fra forlappen. I nerveceller i hypothalamus dannes hypothalamushormoner, der via nervetråde føres til lokale kapillærer, som ender i hypofysens forlap, hvor hypothalamushormonerne regulerer dannelsen af forlapshormonerne. Forlapshormonerne afgives til blodet og regulerer legemsvæksten samt funktionen af skjoldbruskkirtel, binyrebark, brystkirtel, æggestok og testikel. Andre nerveceller i hypothalamus danner baglapshormoner, der transporteres med nervetråde til baglappen, hvorfra de afgives til blodet og regulerer visse af funktionerne i livmoder, brystkirtel og nyre.

.

Hypofysens hormoner er hjernens kemiske forbindelsesled med en række af kroppens funktioner. Hormonerne fra hhv. hypofysens forlap og baglap adskiller sig ved deres opbygning, regulering og funktion. Hypofyseforlapshormonernes dannelse reguleres bl.a. ved, at blodkarrene mellem hypothalamus og forlappen transporterer frisættende (releasing) hypothalamushormoner til forlappen. Disse er peptider og er sædvanligvis opbygget af ganske få (5-10) aminosyrer, et enkelt af 44 aminosyrer. Baglapshormonerne dannes i nerveceller i hypothalamus og transporteres via nervetråde til baglappen. De er enklere opbyggede peptider med kun 9 aminosyrer.

Hypofyseforlapshormoner. Væksthormon (tidl. benævnt somatotropin) fremmer højdevæksten (se vækstforstyrrelser) via leverens vækstfaktor, men har også effekt på kroppens sammensætning. Hos voksne reducerer hormonet kroppens fedtindhold, sænker blodets kolesterolindhold, øger muskelmassen og vandindholdet samt påvirker sukkerstofskiftet og psyken. Væksthormon er et peptid bestående af 191 aminosyrer; dets dannelse hæmmes af hypothalamushormonet somatostatin og fremmes af hypothalamushormonet growth hormone releasing hormone (GHRH).

Prolaktin stimulerer brystudviklingen og mælkeproduktionen, men har desuden en hæmmende virkning på produktionen af kønshormoner. Dette er forklaringen på, at der under amning sjældent fremkommer ægløsning og derfor heller ikke menstruation. Hos flere dyrearter har prolaktin indvirkning på kroppens salt- og vandbalance og på stofskiftet. Prolaktin, væksthormon og humant placentalaktogent hormon (HPL), der dannes i moderkagen, er kemisk nært beslægtede med overlappende funktioner hos flere dyrearter. Prolaktin er et peptid bestående af 198 aminosyrer. Dannelsen af prolaktin hæmmes af dopamin og fremmes af thyreotropin releasing hormon (TRH), der begge dannes i hypothalamus.

Dannelsen af thyreoideastimulerende hormon (TSH), der fremmes af thyreotropin releasing hormone (TRH), er en forudsætning for skjoldbruskkirtlens normale udvikling og funktion. TSH består af 204 aminosyrer.

Follikelstimulerende hormon (FSH) og luteiniserende hormon (LH), tilsammen betegnet hypofysegonadotropiner, dannes i samme type hypofyseceller og virker på kønskirtlernes udvikling og hormonproduktion. Hos kvinder stimulerer FSH modningen af æggestokkens ægceller, mens LH bevirker ægløsning efterfulgt af dannelse af progesteron, se menstruation. Hos mænd stimulerer FSH sædproduktionen og testiklernes vækst, mens LH stimulerer dannelsen af mandligt kønshormon (testosteron). Reguleringen af dannelsen af FSH og LH er kompliceret og afhænger bl.a. af hypothalamushormonet gonadotropin releasing hormone (GnRH). Hypofysegonadotropinerne er kemisk nært beslægtede med TSH og choriongonadotropin (HCG), der dannes i moderkagen. De er alle peptider bestående af omkring 200 aminosyrer.

Adreno-kortikotropt hormon (se ACTH) bestående af 39 aminosyrer regulerer dannelsen af binyrebarkhormonerne.

Hypofysebaglapshormoner. Vasopressin (antidiuretisk hormon, ADH) fik sit navn pga. dets blodtryksøgende virkning, som næsten udelukkende forekommer hos dyr. Hos mennesker virker det overvejende ved at hæmme urinproduktionen. Et lægemiddel, der er afledt af vasopressin, anvendes i behandlingen af enuresis. Tørsten reguleres også i hypothalamus, således at hormonudskillelsen hæmmes ved væsketab eller manglende væskeindtagelse, se væskebalancen. Oxytocin, som kun for to aminosyrers vedkommende adskiller sig fra vasopressin, dannes under fødslen i moderens hypofysebaglap og virker vestimulerende. Efter fødslen øger oxytocin den reflektoriske aktivitet i brystkirtlernes udførselsgange og fremmer dermed amningen. Syntetisk oxytocin anvendes som lægemiddel til fremkaldelse af veer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig