Adamsæble, prominentia laryngea, fremspring på halsens forside, dannet af skjoldbrusken, der ligger lige under huden, se strube. Er gennemsnitligt større hos mænd end hos kvinder, hvilket skyldes forskelle i strubens bygning, idet manden har længere stemmelæber og dermed dybere stemmeleje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.