Allergen er et molekyle, der kan fremkalde allergi hos en person, der ikke tidligere har haft et allergisk reaktion mod stoffet, fx birkepollen, eller som kan udløse en allergisk reaktion hos en person, der allerede har udviklet allergi. Allergen er et antigen, og kroppens reaktion på dette er allergi. Allergener stammer, med meget få undtagelser, fra det omgivende miljø og ikke fra kroppen selv.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra græsk allos ‘andet’, ergein ‘arbejde’ og genein ‘skabe’.
Også kendt som

allergener

Betegnelsen allergen

I dagligsproget siges der typisk "jeg er allergisk overfor katte", hvormed katten opfattes som et allergen. Den korrekte immunologiske betegnelse er dog, at det er en allergi overfor helt bestemte allergene molekyler fra katten, og katten betegnes derfor som allergenkilde.

Betegnelsen allergen anvendes både i forbindelse med IgE-medieret allergi og allergisk kontakteksem, men den immunologiske baggrund er helt forskellig for de to sygdomskategorier. IgE (immunglobulin E) er et antistof, som produceres af B-lymfocytter, der udvikler sig til plasmaceller, og den allergiske reaktion finder sted, når to eller flere IgE-molekyler samtidig binder sig til et allergen-molekyle. Allergisk kontakteksem er derimod medieret af T-lymfocytter, som via deres T-cellereceptor genkender en lille del af allergenmolekylet, efter at dette er optaget af og processeret af en antigenpræsenterende celle.

Allergener ved IgE-medieret allergi

Allergenerne ved inhalationsallergi, fødevareallergi, insektstiksallergi, lægemiddelallergi eller kontaktallergi på huden, som er medieret af IgE, er sædvanligvis proteiner, som stammer fra fx planteriget, dyreriget eller mikroorganismer, og der findes mere end 2000 kendte proteinallergener. Hovedparten af de 2000 proteinallergener falder indenfor 20-30 grupper, hvor der er fælles strukturelle karakteristika i proteinet, men strukturen er ikke afgørende for, om et protein vil være et allergen.

Krydsreagerende glykoproteiner

IgE-antistoffer kan også være rettet mod kulhydratgrupper koblede til protein (glykoproteiner), men selvom disse kan måles i blodprøver, udløser de sjældent allergiske symptomer. Da planter og insekter har mange ens kulhydrater på deres proteiner, kan det give et diagnostisk problem, da en test for IgE vil blive positiv for mange forskellige planter eller insekter, som personen ikke har allergiske reaktioner overfor. Disse kulhydratgrupper benævnes krydsreagerende kulhydrat determinanter (Engelsk: cross-reactive carbohydrate determinants, CCD).

Glykoproteiner og kødallergi

I et enkelt tilfælde kan kulhydratgrupper udløse alvorlige kliniske reaktioner. Kulhydratgruppen alfa-gal (galaktose-alfa-1,3-galaktose) forekommer på glykoproteiner fra alle pattedyr på nær mennesker og visse aber. Da alfa-gal-determinanten ikke er kendt af det menneskelige immunsystem, kan man udvikle IgE mod denne, og indtagelse af proteiner fra pattedyr – især rødt kød – kan medføre alvorlige reaktioner. Denne tilstand, som kaldes Alfa-gal-syndrom eller kødallergi, er ofte udløst af bid af flåter.

Haptener

IgE-antistoffer kan også været rettet mod små molekyler, som kan være af biologisk oprindelse eller syntetiske. Dette ses især ved IgE-medieret lægemiddelallergi samt ved visse arbejdsrelaterede inhalationsallergier. Det formodes, at dannelsen af IgE-antistoffer mod små allergen-molekyler finder sted ved, at molekylerne optages i organismen og binder sig til nogle af kroppens egne proteiner. I immunologisk terminologi kaldes dette et sådant lille molekyle for et hapten eller et inkomplet antigen.

Biologiske allergenkilder

Størstedelen af allergener er af biologisk oprindelse, og hvis en person er allergisk overfor proteiner fra fx en kat, så kan de samme, eller meget tæt beslægtede proteiner, findes hos andre katte uanset katteracen. Hunderacer har derimod deres egne allergener, og her kan der ikke findes de samme proteiner. Dette betyder, at den biologiske art er hensigtsmæssig til at danne sig et overblik over, hvad en allergipatient reagerer på.

Navngivning af allergener

Ved navngivningen af allergener benyttes den biologiske nomenklatur, der har arten som den grundlæggende enhed, og hvor navnet skrives – ofte på latin – som slægt (genus) med stort begyndelsesbogstav efterfulgt af art (species).

Den art af birketræer, hvorfra man først isolerede et proteinallergen fra birkepollen, hedder Betula verrucosa og dette allergen fik navnet Bet v 1. De følgende allergener fra birkepollen blev navngivet Bet v 2, Bet v 3 osv. Da der indenfor samme art, kan forekomme proteiner med meget stor lighed med hinanden, kan man udvide nummereringen til Bet v 1.0101, Bet v 1.0102 osv.

Der findes en videnskabelig komite under Verdenssundhedsorganisationen, WHOs underorganisation International Union of Immunological Societies, IUIS, som styrer tildelingen af navne på allergener. Listen over godkendte navne omfatter ca. 1100 (2023) allergener og er tilgængelig på internettet.

Allergen krydsreaktivitet

Selvom den biologiske art af allergenkilden er grundlæggende til at forstå og beskrive hvilke allergener en allergipatient reagerer på, så kan der på tværs af beslægtede arter være ganske små forskelle i sekvenserne af aminosyrer i de allergene proteiner. Det betyder derfor også, at proteinernes struktur bliver meget ens, og immunsystemet – herunder IgE-antistofferne – ikke altid kan skelne den ene art fra den anden. I dette tilfælde taler man om krydsreaktivitet, hvilket betyder at et IgE-antistof, som er dannet efter at personen har været udsat for allergener fra én art, vil reagere mod en anden art, som patienten måske slet ikke har været udsat for.

Det mest velkendte eksempel på dette, er patienter med birkepollen allergi og som har et IgE-respons mod allergenet Bet v 1. Dette protein tilhører en gruppe af proteiner, som er meget udbredt blandt planter, og som både findes i andre pollen end birk samt i nødder, frugter og grønsager. Den praktiske konsekvens af dette er, at personer der lider af høfeber udløst af birkepollen, som i Danmark forekommer marts-april, også kan reagere med symptomer i januar-februar, hvor der er pollen fra el og hassel i luften. Ydermere vil de kunne reagere, når de spiser hasselnødder, æbler, kirsebær og andre frugter og grønsager på grund af at deres IgE-antistoffer mod Bet v 1 krydsreagerer med tilsvarende proteiner i de andre allergenkilder.

Funktionelle grupper af allergenkilder

Husstøvmide
Af /CSIRO.
Licens: CC BY 3.0

Allergenkilderne kan grupperes efter hvilke organer de mest almindeligt udløser allergi i.

Inhalationsallergener

Inhalationsallergener er allergener som normalt udløser allergi i luftvejene, fx træ-, græs- eller urtepollen (pollenallergi), husstøvmide (mideallergi), svampesporer (svampeallergi), husdyr og kæledyr med pels (hest-, kat-, hund-, kanin-, hamster-, muse- og rotteallergi). Allergenmolekylerne er i disse tilfælde proteinmolekyler.

Fødevareallergener

Fødevareallergener er allergenkilder, der indtages via maden, og som udløser fødevareallergi. De vigtigste allergenkilder i denne gruppe varierer en del efter geografisk område og med personens alder. Vigtige allergifremkaldende fødevarer er jordnød (botanisk en bælgfrugt i familie med bønner og ærter), mælk, æg, fisk, skaldyr, hvede, soja og nødder. I engelsksproget litteratur bliver disse allergenkilder kaldet "The big 8" – de otte store allergener. Allergenmolekylerne er her proteiner, med undtagelse af Alfa-gal, som kan udløse kødallergi, hvor den IgE-bindende del udgøres af et kulhydrat.

Kontaktallergener

Kontaktallergener opdeles i to undergrupper. Den ene gruppe står for IgE-medieret kontaktallergi på hud, og er primært proteinmolekyler fra mad, dyr eller planter (Type I hypersensitivitet). Den anden gruppe omfatter metaller eller andre lavmolekylære kemiske stoffer (haptener) fra industriprodukter eller planter, der giver cellemedieret allergisk kontaktdermatitis (Type IV hypersensitivitet).

Allergenerne ved allergisk kontakteksemer og autoimmunitet

Allergenerne ved T-lymfocyt-medieret kontakteksemer (allergisk kontaktdermatitis, type IV hypersensitivitet) er sædvanligvis små molekyler (under 800 Da) fra metaller, syntetiske kemikalier, eller naturlige stoffer – ofte fra planter – der fungerer som inkomplette allergener, også kaldet haptener.

Af og til bliver disse lavmolekylære stoffer (haptener) allergene på grund af ændringer før hapteniseringen. Eksempelvis bliver stoffet urushiol i den allergene amerikanske plante poison ivy oxideret i huden, når planten berøres, og danner det reaktive molekyle quinon, som så reagerer med hudens proteiner og danner komplette allergener. Ved førstegangseksponering sker der ofte kun det immunologiske respons (sensibilisering), uden en reaktion i huden, men ved næste kontakt kommer der en stærk reaktion og blæredannelse i huden.

Det er naturligt at nævne, at når nogle haptener inducerer en autoimmun reaktion, er mekanismen meget som ved allergi. Det gælder fx blodtrykmedicinen hydralazin, som hos disponerede personer giver systemisk lupus erytomatose (SLE), når anæstesi-gassen halothan giver autoimmun hepatitis, og visse penicilliner kan inducere autoimmun hemolytisk anæmi.

Kemikalier, der giver kontaktallergi, har ikke på samme måder som protein-allergener en nomenklatur, men bliver gerne samlet i testbatterier, sammensatte efter hvilke stoffer man bliver udsat for i forskellige erhvervssituationer, udover et generelt testbatteri for alle. De erhverv det drejer sig om, kan være bagere og konditorer, metalarbejdere, køkkenarbejdere, oliearbejdere m.v.

Internationalt regelsæt for mærkning af allergener

I EU regnes 14 fødevarer som særligt vigtige i mulighed til hypersensitivitets- og allergireaktioner, og det er et regelsæt, der kræver, at indhold af disse stoffer altid skal være deklareret på pakningen, hvilket også omfatter alkoholiske drikkevarer. Almindelig vis står navnet på allergenet fremhævet med fed skrift på indholdsdeklarationen. Også restauranter m.m. skal på tilsvarende måde deklarere allergenindholdet i den mad de serverer. De 14 fødevarer eller tilsætningsstof, som altid skal deklareres er:

Ved fejl eller manglende allergenmærkning skal produktet tilbagetrækkes fra markedet. Hvis producenten mener, at fødevaren er så forarbejdet, fortyndet eller at produktionsprocessen har medført, at allergenet ikke længere findes der, fx fiskeallergener efter klaring af vin med proteinet isinglass fra fiskeblære, kan producenten ansøge om fritagelse fra mærkning. Ansøgningen bliver i så tilfælde videnskabeligt vurderet af EU via den Europæiske fødevarestyrelse, European Food Safety Authority, EFSA, og afgjort af EU-kommissionen.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig