Nervesygdomme, neurologiske sygdomme, sygdomme i centralnervesystemet, det perifere nervesystem og musklerne (se muskelsvindsygdomme). Langt de fleste er primært opstået i og forbliver lokaliseret til nervesystemet; i andre tilfælde drejer det sig om sygdomme uden for nervesystemet, som i deres forløb medinddrager nervesystemet, fx sukkersyge og kræft i andre organer. Nervesygdomme omfattede indtil slutningen af 1800-t. også psykiatriske sygdomme.
De primære nervesygdomme omfatter medfødte og degenerative sygdomme (se degeneration), infektioner i hjerne, hjernehinder og nerver, læsioner og senfølger efter disse, hjerneblodprop, hjerneblødning, dissemineret sklerose, svulster, følger efter vitaminmangel og giftvirkninger samt demenssygdommene. Endvidere omfattes en række symptomdiagnoser som epilepsi, tilfælde med bevidsthedssvækkelse, hovedpine og andre smertetilstande, svimmelhed samt abnormt bevægemønster (motorik), hvis tilgrundliggende årsag ikke kan afklares, fx Parkinsons sygdom.
Mange hjernesygdomme har både neurologiske og psykiatriske symptomer; de lægevidenskabelige specialer neurologi og psykiatri har derfor en bred indbyrdes berøringsflade. Det vil i disse tilfælde være sygdomsproblemerne og behandlingsmulighederne, som afgør, hvilket af de to specialer der på et givet tidspunkt skal varetage diagnostik og behandling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.