Hjerneblodprop. CT-scanning af hjernen udført få timer efter, at en hjerneblodprop har medført vævsdød (infarkt) i forreste venstre side af storhjernen. Hjerneinfarktet viser sig som et stort, mørkt område med lav tæthed.

.

Hjerneblodprop er en tilstand, som skyldes, at en arterie til hjernen tilstoppes af en blodprop. Det fører til manglende funktion af det hjernevæv, der mister sin blodforsyning og oftest til vævsdød i området. Det medfører symptomer på manglende hjernefunktion, fx lammelse.

Faktaboks

Også kendt som

blodprop i hjernen, cerebralt infarkt, hjerneinfarkt, hjerneemboli, thrombosis verebri

Forekomst

Det skønnes, at der årligt er ca. 10.800 personer i Danmark, der får en hjerneblodprop.

Ca. 12.000 personer får en apopleksi hvert år. Ca. 1/3 har tidligere haft et tilfælde af apopleksi. 90 % af apopleksier skyldes en hjerneblodprop.

Årsag og sygdomsmekanisme

Hjerneblodproppen udvikler sig ofte akut som følge af en blodprop (embolus), der har løsrevet sig fra et andet sted i arteriekredsløbet, fx hjertet. Det ses bl.a. med øget hyppighed hos personer med hjerteflimmer. Blodpropper dannes ofte også i halspulsåren (arteria carotis), som fører blod til det meste af storhjernen. Her kan der være svære arteriosklerotiske forandringer med dannelse af plaques. Det kan både føre til en løsreven blodprop og eventuelt til en gradvis tilstopning af pulsåren over minutter til timer. I sjældne tilfælde skyldes hjerneinfarkter et udtalt fald i blodtrykket kombineret med en forsnævring af en arterie til hjernen.

I centrum af infarktet er der en massiv blodmangel og dermed iltmangel. Hjernecellerne dør derfor hurtigt. I randzonen af infarktet (penumbra) er der blod- og ilttilførsel fra det omkringliggende væv. Cellerne kan derfor overleve noget tid, men hvis ikke blod- og iltforsyningen forbedres betragteligt, vil cellerne i randzonen også dø.

Udredning for hjerneblodprop

Udredningen omfatter en billeddannende undersøgelse af hjernen og dens blodkar med CT, MR og evt. ultralyd (Doppler-undersøgelse). Udredningen indebærer også undersøgelser af hjertet ved EKG og ekkokardiografi og af blodet med blodprøver med henblik på at vurdere årsager og risikofaktorer, som kan ligge til grund for hjerte- og karsygdomme, der har ført til hjerneblodproppen.

Akut behandling ved hjerneblodprop

Det overordnede mål med behandling er at fjerne blodproppen så hurtigt som muligt. Intravenøst kemisk trombolyse (IV tPA, blodprop-opløsning) er basisbehandlingen. Det indebærer, at injicere et lægemiddel, der opløser blodproppen i blodkarret. Sådan trombolyse skal være givet inden for 4,5 timer efter symptomdebut, men det diskuteres om tidsvinduet bør øges til 9 timer i særlige tilfælde.

Ved thrombektomi (EVT), som er fjernelse af blodproppen (thromben), føres et kateter op i arteriesystemet fra lysken til hjernen for at trække thromben ud. Trombektomi skal udføres inden for 24 timer efter sygdomsdebut, men gerne inden for de først seks timer, da behandlingseffekten aftager hurtigt. Hvis tidsfristerne overskrides, er der øget risiko for blødning som bivirkning til behandlingen.

Videre behandling

Videre behandling af personer med hjerneinfarkt indebærer overvågning, forebyggelse af komplikationer, rehabilitering og videre optræning. Forebyggende behandling mod nye hjerneinfarkter afhænger af årsagen. Hvis infarktet skyldes en embolus fra hjertet eller hjerterytmeforstyrrelser, startes blodprophæmmende behandling (antikoagulation). Hvis infarktet skyldes aterosklerose, startes blodpladehæmning, og ved forsnævring i halspulsåren vurderes muligheden for operativ behandling. Samtidig behandles risikofaktorerne, fx med kolesterolsænkende medicin, blodtryksbehandling, diabetesbehandling, samt drøftelse af ophør eller reduktion af tobak- og alkoholforbrug.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig