Dystoni, ufrivillige, abnorme muskelspændinger eller holdninger ofte kombineret med langsomme, vridende bevægelser, evt. med et grotesk præg. Dystoni skyldes sygdom i nogle af hjernens dybereliggende strukturer (basalganglierne) og kan medføre symptomer i ansigtet og halsen med drejning af hovedet (torticollis), i rygsøjlen, lemmerne, her evt. som skrivekrampe, eller udbredt til hele kroppen.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet dystoni kommer af græsk dystonia, af dys- og tonos 'spænding'.
Nogle psykofarmaka kan i sjældne tilfælde fremkalde dystoni, der kan forsvinde ved ophør af brugen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.