Bevidstløshed, tab af bevidstheden som følge af påvirkning af hjernen. Bevidstløshed er karakteriseret ved nedsat reaktion på ydre påvirkninger, fx tiltale eller smertepåvirkning, samt af manglende spontan aktivitet af storhjernen.

Lettere kortvarig bevidstløshed ses bl.a. ved besvimelse. Ved den dybeste form for bevidstløshed, koma, udebliver alle normale reaktioner på ydre påvirkninger, fx afværgereaktion ved kraftig smertestimulation. Derimod kan ydre påvirkninger ved dyb bevidstløshed ledsages af abnorme reflektoriske bevægemønstre (såkaldte hjernestammeanfald), hvor arme og ben krampagtigt holdes strakt. Ubevidste handlinger, normal søvn samt "tågetilstande" under epileptiske anfald af psykomotorisk karakter henregnes ikke til bevidstløshed.

Bevidstløshed kan skyldes hjernesygdomme, fx hjerneblødning, hjerneblodprop, hjernerystelse, hjernekvæstelse, meningitis eller hjernebetændelse; årsagen kan også være påvirkning af hjernens stofskifte, som det ses ved diabeteskoma og insulinchok, ved forgiftning, fx sovemiddelforgiftning, og endelig som resultat af iltmangel ved fx hjertestop.

Hos bevidstløse patienter er det af største betydning, at blodtryk og vejrtrækning opretholdes, da svigten af disse funktioner i sig selv kan medføre varig hjerneskade. Ved svigtende vejrtrækning kan der gives respiratorbehandling; de fleste bevidstløse patienter trækker dog selv vejret og har et stabilt blodtryk. Se også førstehjælp.

I strafferetlig sammenhæng kan bevidstløshed udelukke tilregnelighed og dermed strafansvar. Dette gælder dog sjældent ved bevidstløshed, der skyldes indtagelse af alkohol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig