Bevægelsesforstyrrelser, en række tilstande med abnorme bevægelsesmønstre, oftest som følge af en påvirkning af hjernen. Ved sygdomme i storhjernens basale ganglier, der findes midt i denne, kan der optræde sygdomsbilleder med langsomme og manglende spontane bevægelser, som det bl.a. ses ved Parkinsons sygdom og i nogle tilfælde ved behandling med psykofarmaka af neuroleptikatypen; disse lægemiddelbivirkninger er oftest forbigående. Ved Huntingtons chorea og i nogle tilfælde efter langvarig behandling med store doser neuroleptika kan der ses ufrivillige, rykvise hurtige eller langsomme bevægelser (dyskinesi, fx chorea, atetose og dystoni). Bevægelsesforstyrrelser med manglende evne til at sammensætte bevægelse (koordinationsforstyrrelser, ataksi) kan ses ved sygdomme, som rammer lillehjernen eller nervebanerne for følesansens ubevidste registrering af kroppens position. Rysten (tremor) kan også henregnes til bevægelsesforstyrrelser.