thyreoiditis

Akut thyreoiditis er en sjældent forekommende bakteriel infektion af skjoldbruskkirtlen, der behandles som andre akutte, lokale infektioner og under observation af stofskiftet.

Sygdommen skyldes formentlig en virusinfektion, som medfører, at skjoldbruskkirtelhormonerne thyroxin og trijodthyronin lækkes ud i blodet. Symptomerne er feber, smerter og ømhed i området omkring skjoldbruskkirtlen. Patienten får symptomer som ved thyreotoksikose af nogle ugers varighed efterfulgt af et interval med normalt stofskifte og evt. lavt stofskifte i nogle uger, hvorefter patienten atter får normalt stofskifte. I blodet er der forhøjet sænkningsreaktion. Da sygdommen svinder spontant, er der som regel ikke behov for behandling. Oftest vil det være tilstrækkeligt at behandle med betablokker og acetylsalicylsyre og eventuelt prednisolon.

Sygdommen er oftest udløst af en autoimmun reaktion, men både virale og autoimmune årsager diskuteres. Den ligner subakut thyreoiditis, men der er ingen smerter, ømhed, sænkningsreaktionsforhøjelse eller feber. Skjoldbruskkirtlen er lille og fast. Patienten ender som regel med at få normalt stofskifte.

Postpartum thyreoiditis er en stum thyreoiditis, som kan optræde efter fødslen hos kvinder med autoimmune fænomener. Symptomerne er som ved lymfocytær thyreoiditis. Det klassiske forløb er en kort fase med forhøjet stofskifte afløst af en længerevarende fase med lavt stofskifte. Tilstanden ender som regel med, at patienten får normalt stofskifte.

Kronisk autoimmun thyreoiditis (Hashimotos sygdom) er den hyppigste årsag til for lavt stofskifte, se skjoldbruskkirtelsygdomme. Se også skjoldbruskkirtel.