Et vasovagalt anfald er den hyppigst forekommende form for besvimelse. Anfaldet udløses via vagusnerven (se hjernenerver) ved en reflektorisk fremkaldt langsom puls og blodkarudvidelse med blodtryksfald.

Faktaboks

Etymologi

vasovagal af nylatin vasovagalis, afledt af vas '(blod)kar' og (nervus) vagus 'vandrende (nerve)'

Et anfald kan fremkomme ved smertepåvirkning, fx blodprøvetagning, angst, synet af blod eller andre stærke sindsbevægelser. Det fremkaldes særlig let i overfyldte, varme eller dårligt ventilerede rum.

Tidlige symptomer på et vasovagalt anfald

Besvimelsen forudgås af mathed, kvalme, svedudbrud og bleghed, og pulsen bliver meget langsom (bradykardi, se hjerterytmeforstyrrelser). En sjælden gang kan der optræde rystelser stigende til kramper.

Der er risiko for tilskadekomst ved fald, men ellers er anfaldet harmløst og ophører hurtigt, hvis personen anbringes i liggende stilling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig