Gynækologisk undersøgelse, GU, lægelig undersøgelse af kvindens kønsorganer. Ved undersøgelsen ligger kvinden enten på ryggen med spredte ben eller på siden. Først iagttages kvindens ydre kønsorganer. Derefter indføres i skeden instrumenter, som gør det muligt at iagttage skedens slimhinde og indhold (fx blod eller udflåd) samt livmodermunden. Herunder tager lægen som regel prøver, fx podninger for bakterier og celleprøve fra livmodermund og livmoderkanal. Derefter fjernes instrumenterne, og lægen udfører en eksploration ved at indføre to fingre i skeden og lægge en hånd lige over skambenet. På denne måde kan lægen mellem sine to hænder føle livmoderen og det område, der ligger til siden for denne (bindevævet, æggelederne og æggestokkene).
Huden omkring skedeindgangen, skeden og livmodermunden kan undersøges nøjere vha. et kikkertinstrument (kolposkop), som forstørrer mellem 10 og 40 gange. Den kolposkopiske undersøgelse benyttes især ved mistanke om virusinfektion eller forstadier til livmoderhalskræft, hvor de fine blodkar under slimhinden kan ændre forløb og danne specielle mønstre (punktuation eller mosaik). Ses forandringer, udtager man med et specielt instrument (biopsitang) en vævsprøve (biopsi), som er ca. 2-3 mm i diameter. Ved samme lejlighed tager man med et slankt, øskenformet instrument (curette) celler fra livmoderkanalen. Vævsprøverne undersøges derefter mikroskopisk med henblik på virusforandringer eller tegn til kræftforstadier.
Den gynækologiske undersøgelse kan også suppleres med ultralydundersøgelse ved indførelse af et aflangt ultralydinstrument i skeden. Instrumentet udsender ultralydbølger, som reflekteres fra kvindens indre kønsorganer. Herved kan man få billeder af livmoderhulheden, måle slimhindens tykkelse og se eventuelle svulster i livmoderen. Desuden kan man se æggelederne og æggestokkene. Livmoderens indre kan undersøges ved at indføre et kikkertinstrument (hysteroskop) gennem livmoderkanalen. Livmoderhulheden er et spalteformet rum, hvor for- og bagvæg ligger imod hinanden. For at kunne se noget i hysteroskopet er man derfor nødt til at udspile livmoderhulheden med en luftart, sædvanligvis kuldioxid, eller en væske. Udspilingen af livmoderen kan være ubehagelig, hvorfor undersøgelsen oftest foregår i lokal- eller helbedøvelse.
Ydersiden af livmoderen, æggelederne og æggestokkene kan iagttages vha. en anden kikkertmetode (laparoskopi). Undersøgelsen foretages enten i lokal- eller helbedøvelse. Kikkertinstrumentet (laparoskopet) indføres gennem bugvæggen lige neden for navlen, efter man først gennem en kanyle har fyldt kuldioxid ind for at udspile bughulen.
Gennem laparoskopet kan man se eventuelle forandringer ved livmoder, æggeledere og æggestokke. Undersøgelsen benyttes bl.a. ved akutte gynækologiske tilstande for at påvise graviditet i æggelederne eller betændelsesforandringer. Laparoskopi er en vigtig undersøgelse ved barnløshed, idet man ved indsprøjtning af blåt farvestof gennem æggelederne kan se, om der er passage ud til æggestokkene, som ligger frit i bughulen. Laparoskopi benyttes endvidere til at blokere passagen gennem æggelederne med overbrænding eller påsætning af clips (sterilisation). Siden 1990'erne har man udviklet teknikker til at udføre en lang række gynækologiske operationer vha. laparoskop, bl.a. operation for graviditet uden for livmoderen og fjernelse af vandblærer (cyster).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.