Pinta, kronisk tropesygdom, som forekommer hos indianske stammer i Latinamerika. Sygdommen skyldes bakterien Treponema carateum, der er beslægtet med syfilisspirokæten. Den erhverves i barndommen ved hudkontakt under uhygiejniske forhold. Sygdommen begynder med kløende hudknopper, der breder sig og først heler efter flere år, efterladende affarvede hudområder. Sygdommen behandles med penicillin.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet pinta er spansk og betyder 'plet, mærke', af middellatin pincta, se pint.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.