Meningitis, hjernehindebetændelse, fællesbetegnelse for en række infektioner, der forekommer i rygmarvens og hjernens overfladehinder. Der skelnes mellem to hovedtyper.

Faktaboks

Etymologi
Ordet meningitis kommer af græsk meninx 'hjernehinde' og -itis.

Virusfremkaldte former (serøs meningitis) er oftest milde og forsvinder af sig selv. Fåresyge kan fx ledsages af en uskyldig form for meningitis.

Bakteriefremkaldte former (purulent meningitis) er derimod livstruende sygdomme. Smitsom meningitis skyldes infektion med meningokokker (Neisseria meningitidis) og ses især hos småbørn og teenagere. Bakterien smitter via dråbeinfektion, men kun få bliver syge, selvom mange bærer bakterien i svælget. I udlandet, især i et bælte syd for Sahara fra Senegal i vest til Sudan i øst (Sahelområdet), forekommer ofte store epidemier af denne infektion. I Danmark forekommer ca. 200 tilfælde årlig.

Næsthyppigst er infektion med pneumokokker, der især ses hos småbørn og ældre. Infektionen forårsages hyppigst af blodforgiftning ved lungebetændelse, eller den spredes fra mellemøre- eller bihulebetændelse. Mindre hyppige årsager er infektion med listeria-, stafylokok- eller tuberkelbakterier. Også visse svampe kan være årsag.

Meningitis forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae var tidligere hyppig hos småbørn, men er nu næsten udryddet i Danmark efter indførelse af vaccination i 1993.

Symptomer

Symptomerne er feber, hovedpine, kvalme, opkastning, bevidsthedssvækkelse samt stivhed i nakke og ryg efter en inkubationstid på 1-3 døgn. Ved nakkestivhed kan patienten ikke sætte hagen mod brystet; ved rygstivhed kan patienten ikke bukke sig forover. Børn under 1-2 år kan have meningitis uden nakke- og rygstivhed. Ved meningokokmeningitis kan sygdommen kompliceres af blodforgiftning (sepsis) med fremkomst af prikformede, purpurrøde hudpletter (petekkier). Sygdommen kan medføre skader på nerver og hjernevæv og er ubehandlet som regel dødelig, hvorfor hurtig diagnose og behandling er påkrævet.

Da bakterierne medfører dannelse af store mængder betændelsesceller i rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæsken), er rygmarvsprøve (lumbalpunktur) vigtig til afklaring af, hvilken type meningitis der er tale om, og hvilken bakterie der er ansvarlig.

Behandling

Behandlingen kan omfatte flere typer antibiotika afhængigt af mikrobens art. Behandlingen skal gives i en blodåre som drop i store doser til sikring af en hurtig effekt. Yderligere intensiv behandling med fx respirator og dialyse er nødvendig i alvorlige tilfælde. Dødeligheden er fra slutningen af 1900-t. ca. 5 % hos børn og ca. 25 % hos ældre. Desuden ses der ofte men, især nedsat hørelse eller svimmelhed. Ved meningokokinfektion gives antibiotika til de nære pårørende som forebyggelse. Vaccine findes mod visse meningokokbakterier og anvendes ved epidemier med disse typer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig