Hudblæresygdomme, tilstande, der viser sig ved fremkomst af store, væskefyldte blærer på huden. Blærerne rejser sig oftest på en rød, kløende eller øm hud og skyldes ophobning af klar, gul væske i hudens yderste lag; når der går hul, fremkommer overfladiske, væskende sår. Blærer kan ses ved børnesår fremkaldt af stafylokokker, der danner et giftstof, som underminerer overhudens yderste lag. Blærer ses også ved autoimmunitet pga. dannelse af antistoffer mod bestanddele i huden, fx ved sygdommene pemfigus og dermatitis herpetiformis, og i forbindelse med nogle medicinudslæt. Langvarigt tryk og gnidning fra snævert fodtøj kan fremkalde vabler. Meget sjældne, medfødte, arvelige defekter i overhudens fiberproteiner (keratiner) medfører tendens til blæredannelse ved kun let tryk.