Mucus, (lat. 'slim'), slim, flydende sekret, som findes i spyt, og som dækker og beskytter slimhinder hos pattedyr, herunder mennesker. Slimets seje og trådtrækkende egenskaber skyldes indholdet af særlige glykoproteiner, muciner. Sukkermolekyler udgør som regel over 50%, undertiden op til 80%, af proteinernes vægt, og deres hydrofile og ioniserede grupper er årsag til mucus' store vandbindende evne.

Spyttet fra flere af de store mundspytkirtler indeholder muciner, som pakker fødepartikler ind og blødgør dem, således at synkning lettes. Mavesækkens slimhinde dækkes af et ca. 0,5 mm tykt slimlag (dannet af kirtel- og overfladeceller), hvis høje indhold af muciner og bicarbonat yder en effektiv beskyttelse af slimhinden mod mavesækkens saltsyre og enzymer.

I tyndtarmen og især tyktarmen findes talrige mucinproducerende celler (bægerceller), hvis sekret dækker slimhinden. I dette sekret findes også antistoffer, som beskytter mod angreb fra mikroorganismer. Bægerceller findes også i epithel i luftvejene (i næsehule, luftrør og bronkier), hvor mucus har stor betydning for fangst og fjernelse af støv og mikroorganismer. Mucuslaget i livmoderen spiller en vigtig rolle for det befrugtede ægs opfangning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig