kønsbestemmelse

Kønsbestemmelse, de mekanismer, der bestemmer, om et individ udvikles til han- eller hunkøn. Kønnet er hos de fleste dyrearter kromosomalt bestemt i et tofaktorsystem, hvor det ene af kønnene, det heterogametiske, er kendetegnet ved at bære et kønskromosom, som det andet køn, det homogametiske, mangler, se også kønskromosom. Det heterogametiske køn danner to typer kønsceller (gameter), hver i samme antal, mens det homogametiske kun danner én type. Dette system sikrer principielt, at kønsratio ved befrugtningen i gennemsnit er 1:1, dvs. der grundlægges lige mange hanlige og hunlige individer. Kønnet defineres ud fra formen og egenskaberne ved de kønsceller, det danner. Hunkønnet danner større, ubevægelige ægceller, mens hankønnet kendetegnes ved mindre kønsceller, der hos dyr og visse sporeplanter er selvbevægelige sædceller, som bringer sig i kontakt med ægcellen, mens de hos fx frøplanter på forskellig måde passivt føres til ægcellen, se bestøvning.

Hos pattedyrene, herunder mennesket, betegnes kønskromosomerne X og Y, og hannen er heterogametisk (XY), mens hunnen er homogametisk (XX). Hannens kønsceller, spermatozoer, bærer derfor enten et X- eller et Y-kromosom, mens hunnens kønsceller, oocytter eller ægceller, alle bærer et X-kromosom, se celledeling.

Hos fugle samt visse fisk og insekter (bl.a. sommerfugle) er det hunnen, der er heterogametisk (ZW), mens hannen er homogametisk (ZZ), idet kønskromosomerne ved dette arrangement pr. konvention betegnes Z og W.

Hos andre insekter, bl.a. græshopper, findes — som en variant af tofaktorsystemet — kun ét kønskromosom (X). Hunner er homogametiske (XX), mens hannerne (XO) kun bærer én kopi af kønskromosomet (men to kopier af de øvrige kromosomer).

Hos atter andre insekter, bl.a. bier og myrer, er kønsbestemmelsen baseret på et system, hvor hanner (droner) udvikles fra ubefrugtede æg og derfor er haploide (dvs. kun har ét sæt kromosomer i cellerne), mens hunner udvikles fra befrugtede æg og derfor er diploide (dvs. har to kromosomsæt i cellerne). Hos disse insekter er kønsbestemmelsen yderligere betinget af miljøfaktorer, idet de befrugtede ægceller kun udvikles til kønsmodne, æglæggende hunner (dronninger), hvis de som larver modtager en særlig føde, gelée royale. De øvrige diploide individer, der genetisk set er hunner, modtager en anden føde og udvikles til arbejdere uden fungerende kønsorganer, dvs. et funktionelt intetkøn.

Der kendes mange eksempler på, at miljøfaktorer såsom temperatur, fødetilbud og lys påvirker eller helt styrer kønsbestemmelsen. Hos fx alligatorer er kønnet temperaturbestemt, således at æg, der udvikles under 27 °C, kun frembringer hunner; ved højere temperaturer stiger hyppigheden af hanner indtil 32 °C, hvor der kun udvikles hanner. Der kendes også tilfælde af miljøbestemt kønsskifte hos det samme individ, såkaldt sekventiel hermafroditisme, fx hos visse fisk. Se også formering, hermafroditisme og kønsskifte.