homotermi

Homotermi, ensvarmethed (ofte fejlagtigt anvendt i betydningen varmblodet), opretholdelse af mere eller mindre konstant legemstemperatur; i modsætning til vekselvarm (ofte fejlagtigt betegnet koldblodet). Pattedyr og fugle er fysiologisk homoterme, mens andre dyr som fx fisk og krybdyr må opsøge områder med ensartet temperatur for at holde kropstemperaturen på et konstant niveau.

Betegnelsen til trods er fysiologisk homoterme dyrs legemstemperatur ikke konstant, den varierer inden i kroppen, afhængigt af opholdssted samt over tid. Normalt er temperaturen af de overfladiske dele af organismen — herunder i særdeleshed huden, der fungerer som organismens "køler" — lavere end af de dybereliggende dele, som udgør en temperaturmæssig "kerne". Dennes temperatur ligger for mennesker normalt på ca. 37 °C. Menneskets kernetemperatur undergår dog svingninger på ca. 0,7 °C gennem døgnet og hos kvinder i den fødedygtige alder tillige svingninger med menstruationscyklus. Endvidere undergår kernetemperaturen fysiologiske stigninger under udførelse af muskelarbejde samt ufysiologiske stigninger i form af feber ved en række sygdomme, herunder infektionssygdomme.

Fugle har normalt en højere kropstemperatur, ca. 41 °C, og nogle vekselvarme dyr er inden for visse ydre temperaturgrænser i stand til at opretholde en højere temperatur end omgivelserne, det gælder fx tun- og sværdfisk. Se også temperaturregulation.