Blodtryk. De første målinger af blodtryk blev foretaget på dyr af den engelske præst og fysiolog Stephen Hales, der beskrev sine undersøgelser i 1733. Han anbragte et stigrør i en stor pulsåre på en hest, målte blodsøjlens højde og iagttog, hvordan den steg og faldt i takt med pulsen.

.

Blodtryk, tryk i blodkarrene. Blodtryk er resultatet af hjertets pumpearbejde og modstanden mod blodstrømmen i blodkredsløbet. Trykket er højest i pulsårerne (arterierne), der forlader hjertet. Det er faldende gennem kredsløbet og lavest i venerne, der fører tilbage til hjertet. Med blodtryk tænker man i almindelighed på trykket i pulsårerne, det arterielle blodtryk, der varierer i takt med hjertets pumpebevægelser; det er højest under hjertets sammentrækning (systole), det systoliske blodtryk, og lavest i hjertets afslapningsfase (diastole), det diastoliske blodtryk. Pga. pulsårevæggenes elasticitet falder blodtrykket ikke til nul i diastolen.

Hos mennesket kan blodtryk måles vha. en tynd sonde, der indføres i en pulsåre og tilsluttes en trykmåler med skriveenhed. Denne direkte blodtryksmåling anvendes kun, når der er brug for meget nøjagtige målinger, og når blodtrykket i de centrale dele af kredsløbet, fx hjertekamre og lungepulsårer, skal registreres. I langt de fleste tilfælde måles blodtryk indirekte med et almindeligt blodtryksapparat. Dette kan bestå af en oppustelig, stofbeklædt gummimanchet, som anbringes omkring overarmen og tilsluttes et manometer, en trykmåler. Målingen sker efter modtryksprincippet. Manchetten blæses så højt op, at pulsåren afklemmes. Derefter sænkes trykket i manchetten langsomt. Når det er nået så langt ned, at blodet kan passere afklemningen, og pulsen ved håndleddet kan føles, aflæses det systoliske blodtryk (Riva-Roccis metode).

Anvendes stetoskop, kan både det systoliske og det diastoliske blodtryk måles. Oftest angives begge, og måleenheden er i reglen millimeter kviksølv (mm Hg), hvilket stammer fra anvendelsen af kviksølvmanometeret. Fx er 120/80 mm Hg en normal blodtryksværdi hos yngre, raske mennesker, hvor 120 angiver det systoliske og 80 det diastoliske blodtryk. Blodtrykket øges med alderen, men varierer fra individ til individ, og grænsen mellem normalt og forhøjet blodtryk er uskarp (se blodtryksforhøjelse).

Blodtrykket stiger under fysisk og psykisk aktivitet, ved kuldepåvirkning og nervøsitet, og det falder under søvn. Desuden falder det akut ved en række alvorlige sygdomstilstande, se kredsløbschok (shock). Måling af blodtryk er et uundværligt led i den kliniske vurdering af patienter, ikke blot til påvisning af evt. forhøjet blodtryk, men også for at fastslå, hvor medtaget en patient er. Da blodtrykket kan variere inden for kort tid, er det nødvendigt med flere, evt. en serie målinger. Døgnblodtryksmåling med automatisk måleudstyr har derfor fundet stigende anvendelse i vurderingen af patienter med blodtryksforhøjelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig