Binyrebarkhormoner, hormoner, der dannes i binyrens ydre zone, barken. Binyrebarkhormoner er kemisk kompliceret opbyggede stoffer, såkaldte steroider, der har stor betydning for opretholdelse af normale fysiologiske forhold; binyrebarkhormoner regulerer stofskifteprocesser ved at påvirke cellekernen i forskellige organer og væv. Produktionen styres fra hypofysen. Se også hormoner.

Binyrebarkhormoner inddeles efter deres hovedvirkninger i mineralokortikoider med det naturlige hormon aldosteron, der overvejende påvirker vand- og saltstofskiftet, og glukokortikoider, der påvirker omsætningen af sukker, fedt og proteiner. Det vigtigste naturligt forekommende glukokortikoid er hydrokortison (kortisol), hvis udskillelse fra binyrebarken styres cirkadisk af hypofysens produktion af ACTH, dvs. i en døgnrytme, således at kortisolindholdet i blodet er højest om morgenen og derefter falder i løbet af dagen og er meget lavt om natten, medmindre døgnrytmen forstyrres som fx ved jetlag. Blandt de mange syntetisk fremstillede glukokortikoider er prednisolon det vigtigste. I binyrebarken dannes også mange forskellige kønshormoner.

Anvendt som lægemiddel påvirker glukokortikoiderne en række sygdomsprocesser, men kun symptomerne, ikke selve sygdommens årsag. Således hæmmes betændelsesreaktionen (inflammation), som er et vigtigt symptom ved fx leddegigt og andre sygdomme i bindevævet. Allergiske reaktioner dæmpes, fx på huden (eksem) og i luftvejene (astma). Desuden hæmmes immunsystemet, og derved påvirkes mange alvorlige lidelser i bl.a. tarme, lever, nyrer og blodet. Til dette bruges kun prednisolon o.l., som giver færre bivirkninger, bl.a. fordi de har mindre eller ingen mineralokortikoid virkning. Akut kan behandlingen være livsreddende, men ved længerevarende anvendelse kommer ofte alvorlige bivirkninger, der ligner symptomerne ved Cushings syndrom: vægtforøgelse, måneansigt, forhøjet blodtryk, muskelsvækkelse, nedsat forsvar mod infektioner, knogleskørhed, mavesår, psykiske ændringer og grå stær. Behandlingen skal derfor være så kort som mulig og med lavest mulige doser.

Behandling med binyrebarkhormoner kan gives som tabletter, indsprøjtninger eller lokalt med spray (fx ved astma), salver, indhældninger i endetarmen mv. Lokalbehandling giver sjældent alvorlige bivirkninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig