Kolesteroltal, mål for koncentrationen af kolesterol i blodet. Kolesterolindholdet måles i millimol pr. liter (mmol/l). Hos børn er kolesteroltallet ca. 2,5 mmol/l, hos voksne danskere 4-8 mmol/l, gennemsnitligt 6 mmol/l, hvilket er over den værdi på 5 mmol/l, som Hjerteforeningen anbefaler.

Kolesterol er et fedtstof, der dannes ud fra kostens indhold af fedt. I blodet findes kolesterol bundet til forskellige lipoproteiner, VLDL, LDL og HDL. LDL-kolesterol kan aflejres i blodårer og medføre åreforkalkning. Mængden af LDL-kolesterol stiger i takt med kostens indhold af mættede fedtsyrer og kan således påvirkes gennem kosten. Koncentrationen af LDL-kolesterol bør være under 3 mmol/l. HDL-kolesterol har en positiv effekt på koncentrationen af LDL-kolesterol i blodet, hvorfor koncentrationen af denne type være over 1 mmol/l.

Læs mere om kolesterol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig