Glykæmisk indeks er et mål for, hvor meget en fødevare øger blodsukkeret i timerne efter man har spist, udtrykt i forhold til druesukker (glukose) eller hvidt brød. Glukose eller hvidt franskbrød anvendes som reference med en indeksværdi på 100.
Faktaboks
- Også kendt som
-
GI (forkortelse)
GI har relevans, idet at et stabilt blodsukker nedsætter risikoen for inflammation, overvægt, diabetes type 2, og hjerte- og karsygdom, hvorimod en kost med højt indhold af fødevarer med højt GI derimod øger risikoen for at udvikle de nævnte sygdomme, samt muligvis også acne, demens og en række kræftformer. En samlet kost sammensat af fødevarer med lav GI (under 55) er således sundere end en kost med høje værdier.
En mindre udtalt og længerevarende blodsukkerstigning efter måltiderne giver bl.a. en længerevarende mæthedsfornemmelse og kan bidrage i både forebyggelse og behandling af overvægt og type 2-diabetes.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.