Fibre. Skematisk fremstilling af tykke plantecellevægges lagdelte struktur. I primærvæggen, der er ældst, er cellulosemikrofibrillerne krydslejrede. Den efterfølgende sekundærvæg består oftest af tre lag, hvor fibrillerne i midterste lag, S2, danner en meget stejl spiral. I lagene S1 og S3 er hældningen meget mindre. Cellerne holdes sammen af midtlamellen. Cellulosemikrofibrillerne kan ses i elektronmikroskop. De er opbygget af mange cellulosemolekyler, der hver består af en lang kæde af cellobiose, der igen er opbygget af to glukosemolekyler. I visse områder, kaldet miceller (som ikke må forveksles med miceller dannet af fosfolipider), ligger cellulosemolekylerne tæt ordnede. I lysmikroskop kan man undertiden se bundter af mikrofibriller i cellevæggen.

.

Fibre, kostfibre, den del af de indtagne kulhydrater, der ikke bliver nedbrudt i tyndtarmen og derved mere eller mindre intakt passerer til tyktarmen. Et vist fiberindhold i kosten er nødvendigt for en normal tarmfunktion. En høj fiberindtagelse medvirker til mæthed, modvirker forstoppelse og mindsker risikoen for udvikling af kræft og andre sygdomme i tyktarmen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fiber kommer af latin fibra 'tråd, fiber'.

Fibre består hovedsagelig af plantecellevægge og dele heraf. Plantecellevægge har en kompleks opbygning af forskellige lag, der giver planten dens struktur og karakteristiske fysiske egenskaber. Kemisk består kostfibre hovedsagelig af polysaccharider, dvs. lange kæder af sukkerenheder. De enkelte sukkerenheder er de samme, som man finder i fx almindeligt sukker og stivelse, men de er sammenbundet således, at tyndtarmens enzymer ikke kan spalte dem. De forskellige typer af kostfibre (fx cellulose, hemicellulose, pektin) adskiller sig ved antallet og typen af sukkerenheder samt rækkefølgen i kæderne og forgreningen af disse. Fibrenes kemiske sammensætning og struktur har betydning for de fysiske egenskaber, fx evnen til at binde vand og andre komponenter i føden og i tarmkanalen, og herved også for de fysiologiske virkninger.

Den bedst dokumenterede effekt af fiber er, at den giver afføringen øget fylde og herigennem sikrer en normal passagehastighed af den del af føden, der ikke er optaget. Der findes en direkte sammenhæng mellem kostens fiberindhold og afføringens mængde. En del af fibrene bliver nedbrudt af bakterier i tyktarmen, og de nedbrydningsprodukter, der herved dannes, fungerer bl.a. som energikilde for tarmcellerne og menes at øge deres modstandskraft over for sygdomme. Fibre kan også have en beskyttende virkning ved at binde skadelige stoffer og fjerne dem fra kroppen.

Visse fiberkomponenter danner netværk med hinanden, således at der opstår en kolloid opløsning (gel), der binder vand og giver føden volumen og struktur. Pektiner, som bl.a. findes i citrusfrugter og æbler, benyttes fx til marmelade og buddinger. Vandbindende og geldannende egenskaber har også effekt på tarmindholdets konsistens og kan give en langsommere optagelse af næringsstoffer fra maden. Fibre kan herved have positive virkninger på omsætningen af fedtstoffer og kulhydrater. Isolerede fibre er blevet brugt i behandling af diabetes mellitus (sukkersyge) og hos patienter med forhøjet indhold af fedt i blodet.

Mange fiberrige fødemidler bidrager også med vitaminer, mineraler og andre stoffer med positive virkninger på helbredet. En stor indtagelse af frugt og grøntsager er forbundet med en mindsket risiko for visse kræftformer. Andre fiberrige fødemidler, især grove kornprodukter, kan indeholde fytinsyre, som ved at binde vigtige mineraler og sporstoffer, fx jern og zink, kan forhindre udnyttelsen af dem. Fytinsyreindholdet i fuldkornsbrød mindskes ved surdejshævning, som giver en bedre mineraludnyttelse, idet melets indhold af enzymet fytase medvirker til at formindske fytinsyreindholdet.

Gode fiberkilder er grove grøntsager, fx gulerod, pastinak, ærter og bønner, samt groft brød. Der anbefales en daglig indtagelse af 25-35 g fiber. Dette kan opnås med en daglig indtagelse af fx 2-3 portioner grøntsager, 1-2 frugter og 5-6 skiver brød. Den gennemsnitlige indtagelse i Danmark er ca. 20 g per dag. Se også kostpyramide.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig