Stærkt skematiseret fremstilling af en dyrecelle.

.

Et lysosom er et membranomsluttet organel (0.1-0.5μm i diameter), der findes i eukaryote celler, hvor det fungerer som cellens "nedbrydningssytem" ved at nedbryde materiale optaget af cellen ved endocytose, især fagocytose, eller nedbryde eget cellemateriale, fx udtjente organeller; se også autofagi.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er sammensat af græsk lysis, her i betydningen'nedbrydning', og soma 'legeme'.

For at kunne udføre disse vigtige funktioner er lysosomerne udstyret med en lang række enzymer (bl.a. proteaser, glycosidaser og lipaser) som er specialiseret i nedbrydning af forskellige materialer. Disse enzymer arbejder bedst under sure betingelser, hvilket er grunden til, at lysosomer opretholder et surt miljø, dvs. en lav pH, inde i sig selv. Denne lave pH opretholdes af protonpumper i lysosomets membran, der pumper hydrogenioner ind i lysosomet og derved skabet et surt miljø.

Aktivt fagocyterende celler som fx makrofager indeholder særlig mange lysosomer.

Lysosomale sygdomme

Lysosomale sygdomme, også kendt som lysosomale lagringslidelser, er en gruppe sjældne genetiske lidelser, der skyldes defekter i lysosomet. Når lysosomet, cellens "nedbrydningssytem", ikke fungerer korrekt akummuleres toksiske stoffer i cellen hvilket medfører skade og kan resultere i en række alvorlige sundhedsproblemer. Eksempler på lysosomale sygdomme inkluderer Tay-Sachs sygdom, Niemann-Pick sygdom, Fabrys sygdom og Pompe sygdom.

Historie

Lysosomet blev opdaget og beskrevet af den belgiske biolog Christian René de Duve i 1955. De Duve blev tildelt Nobelprisen i fysiologi og medicin i 1974 for sin opdagelse af lysosomet og peroxisomet.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig