Ionofor. Principskitse af to typer af ionoforer siddende i en cellemembran. Ionkanalen kan opfattes som et lille hul, hvorigennem bestemte ioner kan passere i begge retninger. Nettotransportens størrelse er — som ved en simpel diffusionsproces — stort set ligefrem proportional med den pågældende ions elektrokemiske gradient over membranen. En carrier kan opfattes som et lille fartøj, der specifikt binder og indeslutter bestemte ioner, hvorefter carrieren ændrer form eller leje. En carriers transporthastighed er generelt mindre end en kanals, og dens kapacitet mættes på samme måde som en enzymatisk reaktion.

Ionofor, molekyle, som fra vandig opløsning trænger ind i en cellemembran og øger dennes gennemtrængelighed, permeabilitet, for en eller flere ioner; enten ved at danne en ionkanal eller ved at fungere som en carrier, der indeslutter ioner og i pendulfart færger dem gennem membranen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ionofor kommer af ion og græsk phoros 'bærende'.

Der kendes mange ionoforer af biologisk oprindelse. De er ofte små peptider og produceres bl.a. af visse skimmelsvampe og bakterier som et middel til at fortrænge andre organismer ved at forstyrre reguleringen af deres indre ionmiljø.

Ionoforer finder anvendelse i biologisk forskning som midler til eksperimentelt at øge cellers permeabilitet for bestemte ioner. Valinomycin, der er en carrier, øger selektivt permeabiliteten for kaliumioner, K+, mens gramicidin, der danner en ionkanal, øger permeabiliteten for flere forskellige monovalente kationer (fx K+ og Na+); atter andre øger selektivt permeabiliteten for Ca++.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig