Artefakt, kunstprodukt, i biologien en struktur eller et fænomen, der er opstået som følge af den anvendte observationsmetode eller præparationsteknik, og som ikke repræsenterer en sand struktur eller egenskab ved det undersøgte objekt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet artefakt kommer af latin arte factum 'frembragt ved kunst'.

Ved farvning af mikroskopiske præparater kan fx opstå strukturer, der kan ses i mikroskopet, men som skyldes selvfarvninger og ikke det undersøgte objekt.

Man skelner mellem reproducerbare artefakter og tilfældige artefakter, der opstår ved enkeltstående tekniske fejl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig