polycytæmi

Polycytæmi, øget antal blodceller i blodet. Tilstanden kan skyldes en defekt i forstadierne til blodcellerne i knoglemarven (polycytæmia vera). Denne sjældne sygdom forekommer med ca. 100 årlige nye tilfælde i Danmark. Af ukendt årsag unddrages blodcellernes forstadier de normale kontrolmekanismer, hvorved der produceres for mange røde og hvide blodlegemer samt blodplader, hvorfor blodet bliver mere tyktflydende (øget viskositet) og løber langsommere gennem blodkarrene. Dette nedsætter blodtilførslen til vævene, og der kan optræde blodpropper, især i hjerne, hjerte og ben. Dannelsen af blodpropper fremmes også af den øgede mængde blodplader. Tilstanden behandles med åreladning og evt. med kemoterapi i form af cytostatika.

Sekundær polycytæmi, som optræder forholdsvis hyppigere og kun omfatter de røde blodlegemer, ses ved øget produktion af erythropoietin (EPO), der dannes i nyrerne og stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Herved øges ilttransporten til vævene, hvilket kan være hensigtsmæssigt ved nedsat ilttilførsel, fx ved ophold i iltfattig atmosfære (se højdemedicin) eller ved visse lunge- og hjertesygdomme og pickwick-syndrom. I nogle tilfælde optræder der en overkompensation med risiko for blodpropdannelse. Sekundær polycytæmi med øget risiko for blodpropper ses desuden ved anvendelse af epo for at øge ilttransporten (se doping) samt ved visse nyresvulster.