Reaktiv artritis, gigtbetændelse, som kan optræde i flere led en til flere uger efter en infektion. Det er typisk, at den oprindelige infektion er ophørt, og behandling med antibiotika har normalt ingen virkning på gigtbetændelsen. Sygdommen skyldes formentlig en immunologisk reaktion på infektionen. Ca. 75 % af tilfældene optræder hos personer med vævstypen HLA-B27.

Faktaboks

Etymologi
Ordet artritis kommer af græsk arthron 'led' og -itis.

De hyppigste årsager er tarminfektioner med Salmonella, Shigella, Yersinia og Campylobacter samt urinrørsbetændelse med Chlamydia. Ved disse infektioner optræder reaktiv artritis hos 1-2 %. Reaktiv artritis kan dog også optræde efter infektioner med fx parvovirus B-19 (lussingesyge, erythema infectiosum) og røde hunde (rubella).

Hos nogle patienter reagerer også bindevævet i øjnene, som bliver røde og irriterede, og i urinrøret med svie og evt. lidt udflåd (Reiters sygdom). Hos de fleste patienter forsvinder symptomerne i løbet af nogle måneder uden anden behandling end aflastning og evt. smertestillende lægemidler, men 10-20 % får blivende ledgener. Der er en øget risiko for nye anfald efter nye infektioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig