fostersygdomme

Fostersygdomme, sygdomme, som fosteret pådrager sig under sin vækst i livmoderen. Fostersygdomme kan være en følge af infektionssygdomme eller andre sygdomme hos moderen samt af rhesussygdom (se blodsygdomme hos nyfødte). De kan desuden være følger af kemiske eller fysiske påvirkninger. Hvis sygdommen resulterer i misdannelse af fosteret, kaldes påvirkningen teratogen.

De infektionssygdomme, som medfører størst risiko for fosteret, er visse børnesygdomme (røde hunde, mæslinger, skoldkopper og erythema infectiosum), herpes, cytomegali, syfilis og toksoplasmose. Selvom moderen er smittet af en infektionssygdom, bliver fosteret ikke altid smittet. Hver infektionssygdom skader fosteret på sin karakteristiske måde. Hjerne, nyrer, lever, hjerte, milt, sanseorganer og lemmer er de hyppigst ramte organer; skaden er afhængig af smittetidspunktet i graviditetsforløbet, af smittens intensitet og af fosterets følsomhed. Meget tidlig smitte kan fremkalde abort. Risikoen for misdannelser er størst ved smitte før ca. 13. graviditetsuge, mens senere smitte kan medføre vækst- og udviklingshæmning og øget risiko for død i nyfødthedsperioden. Fosteret kan fødes som smittebærer ved fx cytomegali og hiv-infektion. I Danmark tilbydes gravide tidligt i graviditeten at få foretaget en blodprøve til undersøgelse af antistoffer mod syfilis, hepatitis B og hiv (2010).

Andre sygdomme hos moderen, fx autoimmunsygdomme, blodtryksforhøjelse, diabetes mellitus, hjertesygdomme, nyresygdomme og skjoldbruskkirtelsygdomme, kan medføre abort eller væksthæmning.

Ved kemisk påvirkning af moderen med fx alkohol, bly, kviksølv, visse lægemidler (fx syntetisk kønshormon eller thalidomid, se bivirkninger af medicin) og tobaksrøg kan der optræde karakteristiske skader på fosteret. Skadevirkninger ad fysisk vej kan især skyldes radioaktivitet eller røntgenstråling, som ved højere intensitet kan medføre udviklingsforstyrrelser og sygdom.

Siden 1988 har en række fosterskader været erstatningsberettigede efter Arbejdsskadeforsikringsloven (se erhvervssygdomme). Hvis den gravides arbejde kan medføre risiko for fosteret, bør hun sygemeldes.

Sygdomme, der skyldes ændringer i kromosomer eller gener, omtales under genetiske sygdomme. Fejludviklinger af fosteret af endnu ukendte årsager omtales under medfødte sygdomme. Undersøgelse af fosteret under graviditeten omtales under genetiske sygdomme (prænatal diagnostik).