Barfodslæge, oprindelig en sundhedsmedarbejder i Kina. For at imødekomme et stort behov for læger blev der under Kulturrevolutionen 1966-76 opbygget et vidtforgrenet sundhedssystem, der omfattede barfodslæger, fabrikslæger, gadelæger og rødgardistlæger. Mest kendt blev barfodslægerne. Navnet skyldes, at disse læger ofte gik barfodede, idet de rekrutteredes fra de enkelte folkekommuners produktionsbrigader og deltog i det almindelige manuelle arbejde, bl.a. i rismarkerne. Uddannelsen varede ca. tre måneder og foregik i de enkelte folkekommuner. Efterfølgende kurser og løbende overvågning betød, at barfodslægens kvalifikationer gradvis forbedredes. Barfodslægernes lægelige arbejde havde især forebyggende karakter såsom vaccinationer og opsporing af patienter med blodtryksforhøjelse.

Fra ca. 1976 har man ikke længere haft barfodslæger som under Kulturrevolutionen. Deres funktion er overtaget af andet sundhedspersonale, landlæger og evt. yngre universitetsuddannede læger, der indgår i turnusordninger.

Betegnelsen barfodslæge er imidlertid også siden blevet brugt alment om en nødtørftigt uddannet læge, der betjener sig af enkle midler i diagnostik og behandling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig