Strubesygdomme, sygdomme i struben, dvs. i strubehovedet inkl. stemmebåndene. Den hyppigste sygdom i struben er strubekatar (laryngitis), som medfører hæshed og hoste. Rygning og overbelastning af stemmen forværrer tilstanden. Akut laryngitis optræder oftest i forbindelse med forkølelse. Der kan optræde tørhedsfornemmelse i svælget, evt. lette smerter, mens der kun sjældent er vejrtrækningsproblemer. Ved undersøgelse af struben (laryngoskopi) findes slimhinden rød og hævet. Hos småbørn optræder akut laryngitis i en særlig form (falsk strubehoste).

Kronisk strubekatar (laryngitis chronica) kan bl.a. opstå hos patienter med kronisk infektion i luftvejene, fx bronkitis, og hos rygere samt efter hyppige tilfælde af akut laryngitis. Behandlingen er elimination af de fremkaldende faktorer. Ved stemmemisbrug (se sangerknuder) og overdreven rømmen kan talepædagogisk behandling være påkrævet. Stemmebåndspolypper er lokaliserede hævelser på stemmebåndene, ofte fremkaldt på samme måde som kronisk strubekatar. Der kan også være tale om godartede svulster. Da stemmebåndene ikke kan lukke helt, bliver stemmen hæs. Behandlingen er ofte operation. Ved betændelse i strubelåget (epiglottitis acuta) kan strubelåget vokse til en størrelse, der medfører fare for vejrtrækningen. Denne tilstand er livstruende og kræver altid sygehusbehandling.

Stemmebåndslammelse kan medføre hæshed, og at stemmen bliver svag. Ved dobbeltsidige stemmebåndslammelser er der også vejrtrækningsproblemer. Lammelsen kan skyldes en kræftsvulst i lunger eller skjoldbruskkirtel, men som regel er årsagen ukendt.

Hos patienter, der har været hæse i blot nogle få uger, er det vigtigt at få struben grundigt undersøgt, idet årsagen kan være strubekræft. Der er ca. 250 tilfælde af strubekræft om året i Danmark. Sygdommen opstår næsten kun hos rygere og behandles i de fleste tilfælde med stråler.

Allergi, vold mod struben eller hvepsestik kan medføre en så betydelig hævelse af slimhinden (oedema laryngis), at patienten bliver hæs og får vanskeligt ved at trække vejret. Tilstanden udvikler sig som regel så langsomt, at patienten kan nå at søge læge og blive behandlet, inden situationen bliver farlig.

Strubekirurgi

Hvis der ved laryngoskopi ikke kan opnås et tilstrækkeligt overblik over forholdene, kan der foretages laryngoskopi i fuld bedøvelse. Under dette indgreb kan der tages biopsi fra væv, der giver mistanke om kræft, eller fjernes godartede forandringer, fx stemmebåndspolypper. Der anvendes som regel et operationsmikroskop. Til fjernelse af godartede forandringer i struben anvendes ofte kuldioxidlaser (se laserkirurgi).

Hvis en patient med strubekræft ikke helbredes ved strålebehandling, foretages operativ fjernelse af struben (laryngektomi). De fleste tilfælde af strubekræft kan på den måde helbredes. Patienten trækker herefter vejret gennem et hul på halsens forside. Patienten kan lære at tale ved at synke luft og bruge denne til stemmedannelse (spiserørsstemme), eller ved at der indsættes en ventil mellem luftrør og svælg. Nogle patienter foretrækker at bruge en vibrator, der anbringes på halsens hud og bringer luften i svælget i svingninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig