pubertet

Pubertet, tidsrummet mellem barndom og voksenliv, hvor kønsmodningen, evnen til formering udvikles, kendetegnet ved en række kønsspecifikke legemlige og psykiske forandringer (se også ungdom).

Ved pubertetens begyndelse udgår der fra et område i hjernen (hypothalamus, se hjerne) forstærkede hormonale signaler til hypofysen, som stimuleres til øget produktion af gonadotropiner (FSH og LH, se hypofyse (hormoner)). Disse hormoner fremkalder vækst og udvikling af gonaderne (æggestokke og testikler) og stimulerer deres produktion af kønshormoner; først og fremmest østrogener hos piger og androgener hos drenge, men piger har også en vis produktion af androgener. Det er disse hormoner, der fremkalder udvikling af de sekundære kønskarakterer, dvs. de kønsspecifikke forskelle i legemsudviklingen (se kønskarakterer).

Hos begge køn indtræder der under puberteten også en generel øgning af legemets væksthastighed, vækstspurten, med maksimum ¹/₂-1 år før kønsmodenhed nås. Perioden fra opnået kønsmodenhed til afslutningen af legemets længdevækst ca. to år senere betegnes adolescensen (ynglingealderen).

Hos drenge er det første ydre tegn på pubertet, at testiklerne vokser i størrelse, fulgt af vækst af penis, behåring omkring kønsorganer og i armhuler samt skægvækst og ejakulation af befrugtningsdygtig sæd. Erektion af penis (rejsning) ses også hos mindre drenge og er ikke i sig selv et pubertetstegn. Under vækstspurten øges muskelmassen; også strubehovedet vokser, og stemmelæbernes længde øges, stemmen bliver markant dybere, "går i overgang", evt. ledsaget af en forbigående usikker kontrol over tonelejet, stemmen "knækker over".

Hos piger er de første ydre pubertetstegn vækst af brystkirtler og begyndende breddeøgning af bækkenet, fulgt af behåring af kønsorganer og armhuler, mængden af fedtvæv i underhuden øges, og den første menstruation, menarchen, markerer, at kønsmodenhed er nået.

Hos begge køn er det almindeligt, at især ansigtshuden under puberteten og adolescensen bliver "uren" (se akne).

Hos sunde, velnærede piger i tempereret klima ses de første pubertetstegn i en gennemsnitsalder af 10,3 år, hos drenge 11,8 år, med et normalt variationsområde på ca. to år på begge sider af disse middelværdier. Fuld kønsmodenhed nås hos piger med den første menstruation i 13,5-års-alderen, men den normale variation er stor (10-17 år), ofte med familiært særpræg. Alderen ved første menstruation var i midten af 1800-t. i Danmark omkring 17 år. Den nu væsentlig tidligere kønsmodning kan først og fremmest tilskrives forbedret ernæring og mindre sygdom.

Unormalt tidligt begyndende pubertet, pubertas praecox, dvs. før otteårsalderen hos piger og tiårsalderen hos drenge, kan ligesom forsinket pubertet, pubertas tarda, skyldes sygdomme i hjernen eller i de hormonproducerende kirtler eller blot være ekstreme værdier i den normale biologiske variation.

Forsinket eller helt udebleven pubertet, som skyldes svigtende hormonproduktion, kan afhjælpes ved tilførsel af det/de manglende hormoner.