Genialitet, karakteristik af den helt usædvanlige præstation fx inden for videnskab og kunst. Ofte tilskrives den pågældende person usædvanlige intellektuelle og kreative evner og siges at være et geni, en betegnelse, der stammer fra renæssancen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet genialitet kommer af fransk génie, af genius.

Oprindelig indeholder genibegrebet forestillingen om evner, der er så særlige, at de ikke er af menneskelig, men guddommelig art. Gennem oplysningstidens poetikker blev begrebet alment udbredt som udtryk for evnen til at iværksætte noget nyt. En vigtig funktion fik det i opgøret med klassicismen i 1700-t., hvori geni kom til at betyde evnen til at frembringe gyldige værker uafhængigt af de antikke forbilleder.

I Immanuel Kants filosofiske æstetik er geni betegnelsen for den frie kunstner, der som naturens instrument lovgiver på kunstens område. Geniets specielle evner kan også betones som et irrationelt træk, som når Schopenhauer trækker en forbindelse mellem genialitet og sindssyge.

Den britiske antropolog Francis Galton foretog i 1900-t. en række studier af familier med personer, som præsterede det efter hans vurdering exceptionelle inden for videnskab og kunst. Han mente at kunne påvise familiesammenhænge især mellem fædre, sønner og brødre; sammenhænge, som han tilskrev arv, mens han tilskrev kvinders betydning for videnskabsmænd deres opdragelse af sønnerne til realitetssans.

Det er ikke muligt at fastsætte objektive kriterier for, hvornår der er tale om genialitet, da det afhænger af kulturens og tidsperiodens normer for, hvad der er exceptionelt. Ofte bruges det for samfundet originale og værdifulde som en slags målestok.

I den vestlige kultur karakteriseres præstationer af (mænd som) Wolfgang Amadeus Mozart, Pablo Picasso, Alfred Einstein og Sigmund Freud oftest som udtryk for genialitet, mens exceptionel kompetence i boksning eller i det at finde firkløvere næppe anerkendes som udtryk for genialitet. For hovedpersonen i Robert Musils roman Manden uden egenskaber (1930-43) forbliver det således en kilde til undren, at en væddeløbshest kan være "genial".

I takt med den kommercielle efterspørgsel efter det usædvanlige er begreberne geni og genialitet blevet udvandet, og i løbet af 1900-t. er ordet "geni" stadig sjældnere blevet hæftet på fremragende kunstnere og videnskabsmænd.

I psykologien har man søgt efter særlige evner som grundlag for genialitet ved udvikling af særlige test vedrørende intelligens og kreativitet, men det har ikke ført til ny indsigt. Forskerne har i stedet vendt sig til undersøgelser af anerkendte nyskabende personer. Her har man iagttaget et fællestræk i forældrenes opdragelse: Barnet stimuleres tidligt til at udvikle en bestemt interesse, og forældrene bruger megen tid sammen med det, hjælper det, viser glæde ved også små fremskridt. Barnet beskæftiger sig lang tid daglig med det pågældende område, og barn og forældre bliver tålmodigt ved i årevis og forventer først på langt sigt de exceptionelle præstationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig