Differentialpsykologi er en del af psykologien, der beskæftiger sig med det videnskabelige studie af individuelle psykologiske forskelle mellem mennesker, de mulige årsager hertil og konsekvenser heraf. Hovedemnerne i differentialpsykologien er studiet af målbare individuelle forskelle i intelligens, personlighed, temperament.
differentialpsykologi
Klokkekurve
Differentialpsykologiens oprindelse
Francis Galton illustrerede normalfordelingsprincippet med det såkaldte Galton-Board
Af
https://en.wikipedia.org/wiki/Galton_board#/media/File:Galton_box.jpg.
Licens:
Begrænset anvendelse
Almindeligvis betragtes den britiske videnskabsmand Francis Galton som ophavsmanden til differentialpsykologien. Han var mere interesseret i at undersøge psykologiske forskelle mellem mennesker end deres fællestræk. Hans hovedværk Hereditary Genius fra 1869 var det første systematiske forsøg på at undersøge arvens betydning for individuelle forskelle i intellektuelle evner.
Galton foreslog senere, at man kunne anvende tvillingestudier til at udrede forholdet mellem hvad han benævnte som nature (arv) og nurture (miljø) ved at sammenligne enæggede og tveæggede tvillinger. Det blev startskuddet til adfærdsgenetikken, som spiller en helt central rolle i moderne differentialpsykologi. Arvelighedsestimater baseret på dette rationale finder i dag anvendelse i mange forskellige humanvidenskabelige discipliner.
Begrebet normalfordeling
Illustration af normalfordelt variation i britiske mænds højde. Fra Francis Galtons bog Hereditary Genius fra 1869.
Helt centralt for det videnskabelige studie af individuelle forskelle er det statistiske begreb normalfordeling. Galton demonstrerede, at forskelle mellem mennesker, med hensyn til alt fra højde til intellektuelle færdigheder, er normalfordelte.
At menneskelige forskelle er normalfordelte, vil sige, at når man måler en stor repræsentativ gruppe af individer, vil de være ligeligt fordelt omkring et gennemsnit med stadig færre individer, jo længere man bevæger sig over eller under dette gennemsnit. Dette fænomen kendes i dag også som klokkekurven.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.