Inden for filosofien anvendes begrebet i en lang række forskellige betydninger; tre hovedbetydninger kan udskilles:
- I den bredeste betydning bruges bevidsthed om enhver form for indre eller sjælelige tilstande (bevidsthedstilstande), dvs. som samlebetegnelse for sanseindtryk (oplevelser af lys/mørke, varme/kulde samt mere komplicerede genstandsrettede sanseoplevelser), følelser, stemninger, fantasi- og forestillingsbilleder, fornuftsræsonnementer osv. Et spørgsmål er, om disse bevidsthedstilstande overhovedet har noget tilfælles, der kan tjene som definition af bevidsthed, eller om der er tale om helt forskellige former for indre tilstande.
- I en mere præcis betydning, der navnlig er almindelig i den kontinentale filosofi, er det karakteristisk for bevidstheden, at den er genstandsrettet. Bevidsthed fungerer således som en akt, rettet mod en genstand (ting, idé), der foregribes, forventes eller menes noget om.
- Endelig er bevidsthed blevet brugt i betydningen selvbevidsthed. Bevidsthed betegner da en "indre sans" eller "indre skuen" (introspektion), ved hjælp af hvilken man opfatter sine forskellige bevidsthedstilstande.
Et omdiskuteret spørgsmål har i denne forbindelse været, om enhver form for indre tilstande er fulgt af selvbevidsthed, samt om bevidsthed om selvet har bevidsthedstilstande som genstand, på samme måde som bevidsthed fx kan have en ydre sanset ting som genstand. For de filosoffer, der har benægtet, at selvbevidsthed på denne måde er genstandsrettet, har opgaven været at klargøre, hvad det i så fald nærmere er, der karakteriserer bevidstheden om at være bevidst.
Et gennemgående problem i den filosofiske diskussion om bevidsthed har været at klargøre bevidsthedens natur samt at redegøre for dens forhold til den legemlige/fysiske del af virkeligheden.
Blandt de overordnede teorier, der gennem tiden har været udviklet, kan der skelnes mellem dualistiske og monistiske teorier. Ifølge et dualistisk synspunkt er menneskets bevidsthed og legeme af grundlæggende forskellig natur; mens det legemlige er udstrakt i rummet og kan gøres til genstand for målinger m.v., er bevidstheden uhåndgribelig og privat.
De dualistiske teoriers problem er at forklare, hvordan sådanne to væsensforskellige dele af virkeligheden kan indvirke på hinanden, som det fx synes at være tilfældet, når man træffer en simpel beslutning som at løfte højre arm.
Ifølge monistiske teorier er bevidstheden og legemet af fundamentalt samme natur. Ud fra et materialistisk synspunkt kan menneskets bevidsthed i sidste ende reduceres til fysiske processer i centralnervesystemet.
Visse materialistiske teorier vil endog hævde, at der ikke eksisterer indre, private bevidsthedsfænomener, men at udsagn om menneskets bevidsthedsliv må analyseres som udsagn om aktuelt forekommende eller mulig legemlig adfærd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.