Vasilij Davydov, 1930-1998, russisk psykolog. Davydov er især kendt for sit arbejde om teoretisk tænkning og om den betydning, undervisningen i skolen kan have for både tænkningens og personlighedens udvikling. Sammen med D. Elkonin har han udviklet det teoretiske grundlag for et omfattende forsøgsarbejde med undervisning på de første klassetrin i en række skolefag, bl.a. modersmål og matematik. Det bærende princip er at støtte eleverne i at arbejde med teorier og modeller i tilegnelsen af faget. På dansk findes hans bog Udviklende undervisning på virksomhedsteoriens grundlag (1986, da. 1989).
Vasilij Davydov
Faktaboks
Vasilij Davydov
- Født
- 1930
- Død
- 1998
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.