Faktaboks

Frederic Charles Bartlett
Født
1886
Død
1969

Frederic Charles Bartlett, 1886-1969, engelsk psykolog, leder af det psykologiske laboratorium i Cambridge 1922, fra 1932-52 også professor i psykologi ved Cambridge.

Bartlett var Englands førende psykolog i mellemkrigstiden og har ydet bidrag til bl.a. arbejdspsykologi og socialpsykologi. Han er dog bedst kendt for sine eksperimentelle studier over erindring og glemsel og for skemateorien, der betoner de aktive "konstruerende aspekter" ved vore forsøg på at genkalde begivenheder i erindringen.

Ifølge skemateorien tilpasser og omformer vi i nogen grad vore erindringer efter en skabelon (skema), således at det, vi erindrer, er en form for rekonstruktion efter et skema. Det erindrede kan herved komme til at afvige systematisk fra det, der reelt er foregået. I hovedværket Remembering (1932) eksemplificeres dette.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig