Klinisk psykologi, del af psykologien, der omhandler undersøgelse og behandling af mennesker med psykiske vanskeligheder. Klinisk psykologi er den største og mest udbyggede del af den anvendte psykologi med egne metoder, teoridannelse og forskningstraditioner. En klinisk psykolog har en universitetsuddannelse som cand.psych. suppleret med en klinisk efteruddannelse, hvor vedkommende er blevet vejledt af en erfaren psykolog i praktisk sagsbehandling.

Den første psykologiske klinik blev åbnet i tilknytning til University of Pennsylvania 1896, og den første organisation af kliniske psykologer blev dannet i USA i 1917. Historisk set har klinisk psykologi udviklet sig i 3 faser: 1) Indtil 1. Verdenskrig var klinisk psykologi overvejende knyttet til børnepsykologien med undersøgelse og behandling af børn. 2) Under og efter 1. Verdenskrig blev kliniske psykologer brugt til at undersøge og vurdere hjerneskader hos voksne. 3) Med udvikling af psykoanalysen, adfærdsterapien og den kognitive psykologi blev kliniske psykologer specielt i de engelsksprogede lande i stigende grad involveret i behandlingen af psykiske sygdomme.

I erkendelse af psykiske faktorers indflydelse på udvikling og behandling af fysiske lidelser har kliniske psykologer siden 1970'erne desuden arbejdet på en række somatiske hospitalsafdelinger (se medicinsk psykologi og sundhedspsykologi).

Hovedområder

Den kliniske psykologis hovedområder er:

1) Vurdering og diagnosticering af psykosociale problemer hos såvel psykisk normale som psykisk syge patienter. Dette sker vha. kliniske interview samt psykologiske test. Psykologisk testning er standardiserede undersøgelsesmetoder, der sigter imod at måle kognitive funktioner som koncentration, indlæring, hukommelse og andre formelle aspekter af tænkningen samt emotionelle og personlighedsmæssige variable. Det sidste foregår vha. personlighedstest, fx Rorschach-prøven ("blækklatprøven"), hvor individet lægger sine egne tolkninger af et flersidigt materiale frem, og ratingscales, der undersøger tilstedeværelsen og graden af psykiske symptomer og personlighedstræk.

2) Psykoterapi og anden psykologisk behandling af psykosociale problemer hos enkeltindivider, par og grupper. Behandlingen kan være kortere eller længerevarende og bygger på teorier om psykiske lidelser. I Danmark er psykodynamisk orienteret og kognitiv terapi dominerende (se psykoterapi).

3) Interventioner og rehabilitering på specielle områder, fx ved somatisk sygdom og hjerneskader.

4) Profylakse (sygdomsforebyggelse) og oplysning. Klinisk psykologi bliver brugt i tilrettelæggelse af fx arbejdsmiljø og institutioner samt ved oplysning om baggrunden for og forebyggelse af fx psykiske lidelser, seksuelle og adfærdsmæssige problemer. Denne funktion grænser op til psykologiens andre anvendte områder: arbejds-, sundheds- og pædagogisk psykologi.

5) Forskning. Klinisk psykologi er en akademisk disciplin, og til de nævnte områder hører forskning.

Klinisk psykologi omhandler såvel børn som voksne på psykiatriske hospitaler, socialforvaltninger, behandlingsinstitutioner og andre institutioner for mennesker med psykosociale og fysiske problemer. Ofte indgår den kliniske psykolog i et tværfagligt samarbejde med læge og socialrådgiver. Der findes desuden privatpraktiserende kliniske psykologer.

Se også psykologi og psykiatri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig