antipsykiatri

Antipsykiatri, bevægelse, der stiller kritiske spørgsmål til den etablerede psykiatri og modsætter sig en traditionel medicinsk opfattelse af psykisk lidelse ved at fokusere på, hvorledes samfundet og familien er sygdomsskabende.

Bevægelsen formulerede sig tydeligst i 1960'erne, hvor psykiaterne David Cooper (1931-86) og Ronald D. Laing var blandt dens fortalere; betegnelsen er formuleret af Cooper i 1967. Laing og Cooper fremførte fx, at skizofreni ikke er et objektivt fænomen, men den traditionelle psykiatris fortolkning og et led i dens skolemæssige diagnosticering. Psykotiske symptomer blev opfattet som ikke-sygelige reaktioner på et sygt samfund. Distinktionen mellem behandler og patient skulle opløses, og man ville støtte, hvad man formulerede som "rejsen gennem galskab". Rejsen skulle gennemleves, ikke afbrydes som i den traditionelle psykiatri.

I Italien inspirerede antipsykiatrien til den såkaldte "demokratiske psykiatri", hvor brugen af psykiatriske hospitaler principielt afvises, og hvor gruppeoplevelser og antiinstitutionel distriktspsykiatri prioriteres. Franco Basaglia (1924-80) var blandt initiativtagerne hertil. I England oprettede man alternative kollektive behandlingssteder, fx Kingsley Hall. Disse initiativer blev hurtigt anset for at være mere eller mindre mislykkede.

Kritikere af antipsykiatrien fremhæver den manglende konkrete hjælp til psykisk syge, en manglende forståelse for den sindslidendes angst og smerte, samt at sindslidelse romantiseres og gøres til en mere eller mindre mystisk oplevelse. Antipsykiatrien har dog bidraget til, at den sociale dimension i psykiatrien er blevet styrket.