Internalisering, psykoanalytisk begreb, der betegner enhver indoptagelse af omverdenselementer i personligheden. Begrebet bruges især om den indoptagelse af omverdenens regler og normer, der har med udviklingen af overjeget at gøre, og som indebærer en indre styringsfunktion, der ikke beror på udsigten til belønning og straf, men er rodfæstet i personligheden som sådan.

Faktaboks

Etymologi
Ordet internalisering kommer efter engelsk internalize, af latin internalis, af internus 'indre' og -isere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig