• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

svampeforgiftning

Oprindelig forfatter JPKa Seneste forfatter Redaktionen

Snehvid fluesvamp (Amanita virosa).

Snehvid fluesvamp (Amanita virosa).

svampeforgiftning, forgiftning efter indtagelse af vildtvoksende storsvampe. Alvorlige svampeforgiftninger forekommer i Danmark hyppigst ved indtagelse af grøn fluesvamp (Amanita phalloides) og snehvid fluesvamp (A. virosa), mens rød fluesvamp (A. muscaria), panterfluesvamp (A. pantherina) og stenmorkel (Gyromitra esculenta) som regel giver mindre alvorlige forgiftninger.

Efter indtagelse af blot en enkelt grøn eller snehvid fluesvamp kommer der ca. 12 timer senere mavesmerter, opkastninger og diarré samt nyrepåvirkning. Behandlingen består af indtagelse af medicinsk kul, penicillin, der virker på en ukendt måde, binyrebarkhormon og modgiften silibinin fra mariatidslen. Ved rettidig behandling er prognosen god, men der har fra slutningen af 1900-t. været flere dødeligt forløbende tilfælde. Døden skyldes som regel svær leverskade pga. giftstofferne amanitin og fallodin.

Ved forgiftning med rød fluesvamp kommer der allerede efter ca. to timer mavesymptomer, uro, forvirring og hallucinationer samt hjertebanken og udvidede pupiller. Forgiftningen behandles med modgiften fysostigmin, og dødeligt forløbende tilfælde er uhyre sjældne. Forgiftningen skyldes indholdet af atropinlignende stoffer, bl.a. muskarin og forskellige hallucinogener.

Annonce

Stenmorkelforgiftning har i ganske få tilfælde været dødelig. Behandlingen retter sig udelukkende mod symptomerne, fx med lægemidler indeholdende binyrebarkhormon. Giften ødelægges til dels ved tørring eller kogning.

Nogle slørhatte, fx spidspuklet giftslørhat, der er sjælden i Danmark, men ret almindelig i Sverige, kan også medføre dødeligt forløbende forgiftning med ødelæggelse af nyrevævet. Randbæltet hjelmhat indeholder de samme giftstoffer som fluesvampe og har ligeledes medført dødsfald. Mange andre arter kan medføre mere eller mindre alvorlige forgiftninger med opkastninger, mavesmerter og diarré, i nogle tilfælde især hvis de spises rå. Visse glanshatte og nøgenhatte, i Danmark især spids nøgenhat, kan give ruslignende tilstande med hallucinationer pga. deres indhold af psilocybin.

Indtagelse af svampe kan også medføre forskellige allergiske symptomer.

Ved mistanke om svampeforgiftning er det vigtigt at gemme resterne af måltidet samt evt. opkast, så svampene kan artsbestemmes.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Kampmann: svampeforgiftning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167471