Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sanatorium

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

sanatorium, (af lat. sanare 'helbrede', afledt af sanus 'sund', og -orium om sted), behandlingssted, hvor patienter med en kronisk sygdom opholder sig i længere tid. Under tuberkulosens hærgen i Europa i slutningen af 1800-t. oprettedes der i Tyskland flere tuberkulosesanatorier. Dette bredte sig bl.a. til Danmark, hvor Vejlefjord Sanatorium blev taget i brug i 1900. Flere andre sanatorier blev oprettet, men efter tuberkulosens tilbagegang drives alle med andre formål. Gigtforeningen driver fortsat flere gigtsanatorier. Se også kurbad.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: sanatorium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155176