Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

videnskabsetik

Oprindelig forfatter PRiis Seneste forfatter NEng

videnskabsetik, den etik, som er knyttet til forskning (se videnskab). Videnskabsetik er af særlig betydning inden for sundhedsvidenskab, hvor den omfatter sikkerhed og rettigheder for patienter og sunde forsøgspersoner, der deltager i sundhedsfaglig forskning. De øvrige dele af sundhedsvidenskabens etiske aspekter (se medicinsk etik) er forskerens egen etik, primært troværdigheden, og etikken knyttet til offentliggørelse af resultaterne, publikationsetikken. Forskeretikken og publikationsetikken udgør forudsætningerne for, at en videnskabsetisk analyse af en konkret forsøgsplan har mening, fordi uhæderlig forskeradfærd i begge sammenhænge belaster den altruisme, som anmodninger til landets borgere om deltagelse i forsøg appellerer til.

Sundhedsvidenskab omfatter systematisk indsamling af information om patientgrupper og de underliggende sygdomsprocesser eller om virkningen af medicinske eller kirurgiske indgreb, udført på en afgrænset patientgruppe med sigtet at erhverve generaliserbar viden, der omfatter langt større patientgrupper (se klinisk forskning).

Sundhedsfaglig videnskabsetik er ikke primært en akademisk disciplin. Den skal tværtimod afspejle befolkningens værdier, normer og holdninger, som de synliggøres i konkrete forskningssituationer. Det betyder, at synet på forskningens nødvendighed påvirkes af både et historisk og et globalt perspektiv; historisk, fordi en væsentlig del af det behandlingsgrundlag, der anvendes i dag, hviler på tidligere patientgenerationers deltagelse i forsøg, og globalt, fordi det danske sundhedsvæsens nuværende muligheder for langt størstepartens vedkommende er tilvejebragt ved forskning i andre lande. Hvis disse to perspektiver snævres ind, vil den danske befolkning modtage langt mere, end vi i forhold til befolkningstallet selv yder til det globale fællesskab af viden.

Annonce

Som følge af diktaturstaters umenneskelige tvangsanvendelse ved forsøg på fanger i fængsler og koncentrationslejre før, under og efter 2. Verdenskrig har det internationale samfund arbejdet stærkt på at udforme regelsæt, der sikrer overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder i forbindelse med sundhedsfaglige forsøg. Det har bl.a. ført til Helsinki-deklarationen, WHOs retningslinjer og Europarådets Bioetikkonvention fra 1997. Alle forudsætter de, at den etiske vurdering frigøres fra forskerens ensidige vurdering og supplerende henvises til videnskabsetiske komitéers bedømmelse.

Videnskabsetiske komitéer

er etableret i de nordiske lande i 1970'erne og 1980'erne. Det danske system førte tidligst til lovgivning på området og har desuden fra systemets etablering i 1979-80 været baseret på en stærk repræsentation af lægpersoner, ved den seneste lovændring med et flertal af disse i de videnskabsetiske komitéer. Alle sundhedsfaglige forsøgsplaner skal ifølge den danske lov vurderes af en af de pt. otte regionale videnskabsetiske komitéer med appelmulighed til Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Forsøg må ikke påbegyndes, før tilladelse foreligger. Under vurderingen af en forsøgsplan i det danske system fordres først, at den bagvedliggende idé er original, og at den videnskabelige metode er i orden. Først derefter foretages den egentlige etiske analyse. Ved denne lægges der især vægt på forsøgsdeltagernes sikkerhed og den nødvendige respekt, der vises dem gennem retten til informeret samtykke; desuden inddrages ved særlige forsøg også hensyn til grundlæggende danske kulturværdier. Forsøg, der udføres i ulande af danske forskere eller er betalt af danske offentlige midler, underkastes også en vejledende videnskabsetisk bedømmelse i Danmark.

Den omfattende danske videnskabsetiske kontrol har betydet en vis, men nødvendig begrænsning af forskningens frihed, men har også med kravet om udformning af detaljerede forsøgsplaner medført et betragteligt kvalitetsløft inden for dansk sundhedsfaglig forskning. Se også dyreforsøg og vivisektion.

Publikationsetik

Behovet for en formuleret publikationsetik er opstået pga. grove overtrædelser af uskrevne regler for god videnskabelig adfærd. Fx har redaktionelle konsulenter under dække af deres anonymitet stjålet en videnskabelig idé og i de allergroveste tilfælde anbefalet, at kildemanuskriptet afvistes. Forfattere har fx fortiet egne økonomiske interesser i gennemprøvning af et lægemiddel, har fabrikeret resultater uden et tilgrundliggende videnskabeligt arbejde eller har plagieret et allerede publiceret arbejde og udgivet det på et andet sprog som deres eget arbejde.

Tvister om sundhedsvidenskabelig publikationsetik afgøres af Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) under Forskningsministeriet. Lignende udvalg er oprettet for alle øvrige videnskabsområder i 1999.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Povl Riis: videnskabsetik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179912